Bål

Regler for bål og afbrænding af affald

Du må ikke brænde nogen former for affald af. Heller ikke haveaffald med undtagelse af Skt. Hans aften. Hyggebål er tilladt på forsvarligt indrettede bålpladser.

Du må gerne lave hyggebål i haven, så længe det foregår brandsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Du må kun brænde rent og tørt brænde, og vær altid omhyggelig med tjekke tørkeindekset og vindforholdene.

Alle former for afbrænding af affald - også haveaffald - er ulovligt.

Du må ikke brænde affald af

Du må under ingen omstændigheder brænde dagrenovation, pap, papir, paller, elektronik m.v. af. Det gælder både i brændeovne, olietønder og åbne bål.

De nye regler omfatter også haveaffald. Også i landzone om vinteren. Eneste undtagelse er på Skt. Hans aften.

Du skal i stedet betragte affald som en ressource og enten selv kompostere haveaffaldet eller aflevere det på genbrugsstationerne eller grenpladsen i Rørvig.

Har du spørgsmål eller vil klage om afbrænding af affald kan du kontakte vores Miljøteam på miljoe@odsherred.dk eller bestille en tid til at blive ringet op.

Lovgivning

Regler for hyggebål

Hyggebål i haven er tilladt i både byzone, landzone og sommerhusområder, såfremt det sker under ordnede forhold. Det betyder at:

  1. Du må kun afbrænde rent, tørt træ
  2. Bålet skal holdes under opsyn, indtil ild og gløder er slukket
  3. Du må ikke afbrænde bål i hård vind (10,8 m/s) eller derover
  4. Du må ikke afbrænde bål, når der er udstedt afbrændingsforbud
  5. Røg og lignende må ikke være til ulempe for omgivelserne.

Bålpladsen skal være forsvarligt indrettet, så ilden ikke kan sprede sig. Hav altid rigelige mængder vand i nærheden. For eksempel i en spand eller en haveslange.

Se afstandskrav for hyggebål hos Beredskabet. Husk at tage højde for vindretningen.

Det er også Beredskabet, du skal kontakte for vejledning omkring fx afstandskrav for hyggebål eller spørgsmål om brandfare.

Undgå brand i naturen

Ud over forsvarlig indretning af din bålplads, skal du tjekke brandfareindekset.

brandfare.dk kan du se, om der er udstedt lokalt eller nationalt afbrændingsforbud.

På denne side finder du også råd om brug af grill, bål, ukrudtsbrændere og nytårsfyrværkeri.

Lovgivning

Vejledning om bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger

Kontakt

Telefon

Miljøteamets tidsrum for booking af telefonmøder

Mandag
kl. 10.30-18.00
Tirsdag
kl. 8.00-18.00
Onsdag
kl. 8.00-18.00
Torsdag
kl. 8.00-18.00
Book et telefonmøde

Send digital post

Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post via borger.dk

Digital post
Kræver MitID

Erhverv: Send digital post

Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post via virk.dk

Digital post
Kræver MitID

Send almindelig mail

Hvis du sender mail der IKKE indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en almindelig mail