Når sommeren lakker mod enden er det tid til efterårets udgave af 60+ Åben Uge. Ugen, hvor 60+´ere har mulighed for at lære de lokale foreninger og deres aktiviteter bedre at kende.
I denne omgang er det i uge 36, altså fra den 5. til den 11. september.
Har jeres forening lyst til at byde ind med en eller flere aktiviteter og dermed være en del af efterårets 60+ Åben Uge, skal I senest den 10. august sende en lille tekst om jeres aktivitet/-er til rusr@odsherred.dk.
Beskrivelsen kan med fordel være skåret over følgende list -
- Hvornår det er
- Hvor det er
- For kvinder/mænd
- Hvilken aktivitet byder I på
- Foregår aktiviteten ude eller inde
- Evt. krav til påklædning
- Skal man tilmelde sig inden eller bare møde op
- Kontaktperson, hvis man har spørgsmål
- Evt. lidt om jeres forening - hvad er der specielt ved jer/hvad for man ud af, at være med hos jer
Tips ift. afholdelse af aktivitet under 60+ Åben Uge:
Den bedste måde at være med i 60+ Åben Uge er at åbne døren til aktiviteter, I allerede har på programmet. På den måde sikrer I, at de besøgende får et billede af jeres hverdag i foreningen og samtidig er der garanti for, at der er deltagere til aktiviteten.
Det er dog vigtigt at tænke i velkomst af de besøgene samt måske en eller anden form for info om foreningen og aktiviteten, som de kan tage med hjem.
Kultur og Fritid slår på tromme
Op til uge 36 vil kultur og Fritid via Facebook, mails, pressemeddelelser, avisannoncer og foldere slå på tromme for 60+ Åben Uge og på den måde gøre så meget som muligt for, at jeres aktivitet får besøg af så mange som muligt!