Dine muligheder for at forblive selvhjulpen og leve så selvstændig en tilværelse som muligt, er også afhængig af din egen indsats. Det er derfor væsentligt, at du er indstillet på at deltage aktivt og er motiveret for at blive selvhjulpen igen.
Når du modtager en indsats i hjemmet, bliver dit hjem medarbejderens arbejdsplads. Det betyder, at hjemmet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt i orden. Derfor kan det fx være nødvendigt at flytte på møblerne, fjerne løse gulvtæpper eller installere hjælpemidler i hjemmet, før du kan modtage en indsats.