Daghjem er for dig, der er hukommelsessvækket eller har en demenssygdom og bor i egen bolig, eller for dig, der har et særligt behov for hjælp til aktivering, socialt samvær, vedligeholdende træning eller aflastning. Du skal ansøge om en daghjemsplads
Vi har to daghjem i Odsherred. Det ene ligger på Demenscenter Baeshøj i Vig, og det andet ligger på Præstevænget i Nykøbing.
Daghjemmet sørger for
- At du gennem fællesskabet bliver støttet i at opretholde en meningsfuld hverdag
- At du får mulighed for træning, målrettede aktiviteter og socialt samvær
- At du får skabt tryghed i din hverdag
- At dine pårørende bliver aflastet
Hvordan får jeg en plads?
Du skal søge om at få en plads på daghjem. Kontakt visitationsteamet, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan du får en plads.
Hvad kan jeg lave på daghjemmet?
Daghjemmet tilbyder en masse forskellige aktiviteter, blandt andet:
- Deltagelse i socialt samvær med humor og hygge
- Mange forskellige fysiske- og kreative aktiviteter
- Vi spiser sammen og der er mulighed for at købe varm middagsmad, smørrebrød, lune retter, salat, kage, kaffe, the med videre
- Festlige og underholdende højtids eller årstidsbestemte arrangementer
- Ture ud af huset, enten på gåben eller kortere køreture i nærområdet (så husk tøj og sko til udendørsbrug)
- Sang, spil, oplæsning eller fælles film
Daghjemmet har adgang til sansehave, hvor du har mulighed for at gå en tur, nyde duften og synet af de mange forskellige blomster, træer og frugter, eller bare nyde solen på terrassen eller få dig et slag boccia eller petanque.
Daghjemmet er indrettet med træningsudstyr som romaskiner og kondicykler ligesom der er forskellige spil, der træner hukommelsen.
Hvornår er der åbent?
Daghjemmet har åben hverdage kl. 9.30-15.
Koster det noget?
Det er gratis at komme i daghjemmet.
Du skal dog betale for:
- Materialer til hobbyarbejde (kun det du bruger til dit eget formål)
- Deltagelse i festlige og underholdende arrangementer, udflugter og lignende
- Kørsel til og fra daghjemmet koster 90 kr. pr. gang (takst for 2019)
- Kaffe, brød, kage, frokost, middagsmad, drikkevarer med videre købt i Cafeen
Hvor er der et daghjem?
Daghjemmet på demenscenter Baeshøj
Baeshøjgårdsvej 6
4560 Vig
Åbent mandag til fredag, borgerne kommer i tidsrummet 9.30-15.00
23 31 80 67 mellem 8.15 og 15.30
Daghjemmet på Præstevænget
Præstevænget 3
4500 Nykøbing
Åbent tirsdag og torsdag, hvor borgerne kommer i tidsrummet 9.30-15.00
23 42 24 95 mellem 8.15 og 15.30
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.