Læs om affaldssortering, affaldstømning og bestilling af ekstra skraldespand til sommerhuset. I den gule boks herunder finder du sorteringsvejledninger - samt et link til den digitale sorteringsguide med 1200+ søgeord.
Vil du
Sommerhusrenovation
Sommerhuse har en 240 liter skraldespand opdelt i rest- og madaffald. Affaldet hentes hver 14 dag. I uge 23-35 henter vi affaldet hver uge.
Vi henter storskrald og haveaffald tre gange om året. Læs mere om, hvad vi tager med her.
Papir og glas kan afleveres i kuberne, der er opstillet ved fx supermarkeder, eller på genbrugsstationerne.
Øvrigt affald kan afleveres på genbrugsstationerne.
Det må du komme i beholderen
Der er sorteringsvejledninger i låget. Desuden kan du se og printe sorteringsvejledninger her. Er der noget affald, du er i tvivl om, kan du søge i vores sorteringsguide her.
Beholderen er ikke til storskrald og haveaffald! Hvis du er i tvivl om, hvor affaldet kan afleveres, så brug sorteringsguiden.
Aviser, papir, glas og flasker
Papir, aviser, reklamer og ugeblade skal du aflevere til genanvendelse i de opstillede aviscontainere i sommerhusområderne og ved dagligvarebutikker. Du må desuden lægge små kartonæsker (det der flosser, når du river i det) i beholderne - men ikke pap (det med bølger, når du river i det).
Glas og flasker skal i de opstillede glascontainere.
Køb en ekstra sæk
Har du af og til mere affald, end der kan være i beholderen, kan du købe en ekstra sæk påtrykt "Ekstra". En ekstra sæk koster 40 kr. og prisen er inklusiv tømning.
Du kan købe sækkene i følgende dagligvarebutikker (henvend dig i kiosken):
- Højby, Super Brugsen, Højby Stationsvej 8
- Vig, Super Brugsen, Vig Hovedgade 32
- Vig Lyng, DagligBrugsen, Lyngvej 187
- Odden, Super Brugsen, Oddenvej 217, Havnebyen
- Fårevejle, DagligBrugsen, Adlers Alle 146
- Rørvig, Spar, Rørvigvej 192
- Rørvig, Spar, Smedestræde 9
- Asnæs, Super Brugsen, Asnæs Centret
- Nykøbing Sj, Superbrugsen, Algade 31
- Spar Hørve, Nørregade 4, Hørve NY!
Placering – her skal beholderen stå
Hovedreglerne for adgangsvejen:
- Adgangsvejen skal være mindst 1 meter bred og bestå af et fast underlag: fliser, asfalt eller lignende
- Adgangsvejen må højst stige 1 meter pr. 10 meter adgangsvej og skal sikres fri passage, fx beskæring af træer og buske.
- Sommerhuse i landzone/sommerhusområder med mere end 5 meter til adgangsvejen kan opstille beholderne ved ejendommen hvis kørevejen til ejendommen er bred nok til og tilstrækkelig funderet til at renovationsbilen kan køre på den
- Adgangsvejen skal være fri for forhindringer
- Hvis du bor på en blind vej, skal skraldebilen kunne vende ved ejendommen.
Beholderen skal stå på et fast underlag: fliser, asfalt eller lignende
Der skal være fri adgang til beholderen og plads omkring den
På tømningsdagen skal beholderen stå med håndtagene vendt udad, så skraldemanden nemt kan tage den
Afstanden fra hvor skraldebilen kan holde og hen til beholderen må højst være 5 meter
Reglerne fremgår af kommunens regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald.
Hold skraldespanden ren
Det er dit ansvar at holde skraldespanden ren. Ved at holde skraldespanden ren undgår du lugtgener og hjælper skraldemanden. Bind altid en knude på dine affaldsposer så du forhindrer, at væske og andet affald samler sig i bunden af skraldesapanden.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.