Forsikring
Børnetandplejen anbefaler, at alle forældre tegner en ulykkesforsikring, der også dækker tandskader
Hvis barnet slår den blivende tand, er det muligt, at den først kan behandles færdigt i 20-25 års alderen. Hvis uheldet er sket, betaler kommunen kun udgiften til behandling indtil barnet fylder 18 år. Det er derfor vigtigt, at tandskader er omfattet af familiens forsikringer, og anmeldes på skadestidspunktet.