Her kan du læse mere om alle de spændende og sjove aktiviteter, som vi gennemfører ekstraordinært i sommerferien 2020. Denne side bliver løbende opdateret med aktiviteter, ligesom du kan følge med på kommunens Facebook-side.
Tilskud til kommunale institutioner
Hver SFO får en økonomisk ramme til ture med de børn, der går i SFO'erne i sommerferien, og Herrestrup og Nordstjernen får hver en ramme. Pengene kan være tilskud til ture i Sommerland Sjælland, Gerlev legepark, Ulvsborg, Trelleborg eller en krabbetur. Det er den lokale leder, der vurderer hvordan pengene bedst muligt gør gavn, planlægger og melder aktiviteterne ud til børn og forældre.
Udsatte børn og unge
Udsatte børn og unge i Odsherred Kommune med tilknytning til Familieafdelingen vil blive tilbudt gratis adgang til nogle sommerferieaktiviteter efter aftale med behandler/vejleder.
- 45 betalte billetter til forskellige naturoplevelser med leg og læring med friluftsvejleder
- 20 billetter til DBU-fodboldsskole
- 50 billetter til hhv. Ulfsborg, fisketur på Isefjorden, leg brandmand for en dag på Odsherred Brandmuseum, Kragerup ”go high” og trampolinpark, Odsherred Fodboldgolf
- 450 billetter til Gekko Park
- Sommeraktiviteter i netværk målrettet unge med ensomhed
Tilskud til naturoplevelser
Puljen til sommerferieaktiviteter anvendes i Odsherred Kommune til at understøtte børn og unges mulighed for oplevelser i den lokale natur, eller at lære om naturen. Der gives tilskud til tangsafari i børnehøjde og workshop om usynlige verdner (mikroorganismer), vandreture, spejderaktiviteter og kajakroning, samt udstilling om heksebryg og troldomsurter af museum Odsherred.
Tilskud til kunst-, historie og kulturoplevelser
Børn og unge i Odsherred Kommune får mulighed for at deltage i forskellige kunstneriske sommerferieoplevelser fx keramikkunst, fototeknikker og tekstilkunst. I får b.la. mulighed for at lave jeres egen kop i ler, filte uld og deltage i en dansefest, eller at prøve at være arkæolog på Odsherred Musseum. Samtidig gives der mulighed for at 5 børn kan komme på forfatterskole.
Tilskud til idrætsaktiviteter
Der gives støtte til idrætsforeninger o. lign. i Odsherred Kommune, der har søgt om støtte til at styrke de eksisterende børnefællesskaber med oplevelser, og give flere børn og unge mulighed for at deltage i forenings- og idrætslivet. Der gives tilskud til sommergolf, aqua-camps, boksecamp og opvisning på Pannabanen i Nykøbing.
Hvad? Hvor? Hvem? Hvornår?
Her kan du se en beskrivelse af sommerens aktiviteter.
Hvis du ser siden på din mobil eller tablet, kan det være nødvendigt at "tilte", for at få al teksten med.
HVAD? | HVOR? | HVEM? |
---|---|---|
Lav din egen kop i ler | Annebergparken 28D | Kunstkollektivet 8B |
Boksecamp | Ravnsbjergvej 25 | FK Odsherred Bokseklub |
Nykøbing IF - fodboldskole | Kongeengen | Nykøbing IF |
Opvisning på pannabane Vi ønsker at indvi banen med en opvisning af et par af landets bedste fodbold freestylere og i forlængelse herav afvikle et panna-stævne i professionelt setup. Dette for at vise banens fulde potentiale overfor byens fodboldglade og fællesskabs-hungrende unge mennesker. Vi vil gerne vise at boldspil, leg og aktivitet er cool og sjovt, og at man kan lege og lære, selvom man er blevet teenager, der er gledet ud af det klassiske foreningsliv. | Kongeengen | Nykøbing IF |
Fotografi med Anneli Kunosson Der vil være åbent 5 dage i juli | Annebergparken 28B | Anneberg Kulturpark/ |
Vi fotograferer uden kamera Vi arbejder med billedekomposition og laver foto-grafiske eksperimenter. Med hjælp af hverdagens kemi bleger og toner vi vores billeder. Forløbet afsluttes med en udstilling og fernisering med deltagernes værker for familie og venner på onsdag eftermiddag. Kurset foregår 27.-29. juli. Alle dage kl. 9-15. For børn og unge mellem 9 og 17 år. Der er plads til 8 deltagere. Leder er fotograf Anneli Kunosson, Kunstnerfløjen, Anneberg Kulturpark. Tilmelding: anneli@museumfutura.dk | Annebergparken 28B | Anneberg Kulturpark/ |
Tangsafari i børnehøjde | Annebergparken 28B | Anneberg Kulturpark/Dansk Videncenter for Tang. Tilmelding på hjemmeside |
IntelliDans 4x2 timer over 2 dage | Annebergparken 28B | Anneberg Kulturpark/GGAP ApS |
Tekstil med Mette Hjorth Der er plads til 15-20 børn pr. dag (3 timers workshop), der vil foregå som et drop inn arrangement. Hvis vejret tillader det, vil kurset foregå på stranden ved Nykøbing Fjord. | Annebergparken 26A, 4500 Nykøbing S | Anneberg Kulturpark/GGAP ApS |
Usynlige verdener | Annebergparken 26A | Anneberg Kulturpark/GGAP ApS |
Andelslandsbyen Nyvang Afgang kl. 9 fra pladsen på Dr. Egedsvej. | Nyvangs Alle 4 | FDF |
På opdagelse i oldtiden Varighed: 1 time. Tilmelding igennem museum vestsjælland Periode: Udbydes 9., 15. og 16. juli - fire gange dagligt. Deltagerantal: 20 børn pr forløb (op til 80 børn dagligt) Alder: 6-12 år | Odsherreds Museum | Odsherred Museum |
Heksebryg og trolddomsurter b) En fællesskabsdannende aktivitet, hvor sanserne stimuleres og smagsløgene udfordres. Indsamling af urter, processen med fremstilling af fladbrød og urtedrik på bålet foregår altsammen i fællesskab. Familier og børn der slet ikke kender hinanden falder i snak gennem disse processer og over bålet. | Odsherreds Museum | Museum Vestsjælland |
Middelalderdag på Næsholm | Nygårdsvej | KFUM-Spejderne Nykøbing Sjælland Gruppe, Nordlys Gruppe, De grønne Spejdere |
Gekko Park med aftensmad på bål | Dr. Egedesvej 11-13 | KFUM-Spejderne Nykøbing Sjælland Gruppe, Nordlys Gruppe, De grønne Spejdere |
Vandretur med aftensmad på bål Efter nogen dejlige timers vandring med passende pauser indlagt – vi skal gå op til ca. 10 km - tager vi toget retur til Nykøbing Sj og Spejderpladsen. På vejen køber vi ind til, at vi skal lave aftensmad sammen over bål. Når aftensmaden er spist og vi har ryddet op slutter vi – en glad dag rigere. Turen foregår lørdag den 8. august 2020 og begynder kl. 9.30 og slutter kl. 19.00. Mødestedet er Dr. Egedesvej 11-13, 4500 Nykøbing Sj, hvor turen begynder og slutter. Der er plads til 15 deltagere | Dr. Egedesvej 11-13 | KFUM-Spejderne Nykøbing Sjælland Gruppe, Nordlys Gruppe, De grønne Spejdere |
Rørvig Sejklub | Toldbodvej 85 | Rørvig Sejlklub |
Aqua Camp | Teglværkskrogen 4 | Dragsholm Svømmeklub |
Kajakroning Deltageralder: 6-17 år. KajakroningHvornår: Onsdag d. 8. juli, kl. 9.00 – 11.30, mødetid 10 minutter før Onsdag d. 8. juli, kl. 13.00 – 15.30, mødetid 10 minutter før Onsdag d. 16. juli, kl. 9.00 – 11.30, mødetid 10 minutter før Onsdag d. 16. juli, kl. 13.00 – 15.30, mødetid 10 minutter før Onsdag d. 22. juli, kl. 9.00 – 11.30, mødetid 10 minutter før Onsdag d. 22. juli, kl. 13.00 – 15.30, mødetid 10 minutter før Onsdag d. 29. juli, kl. 9.00 – 11.30, mødetid 10 minutter før Onsdag d. 29. juli, kl. 13.00 – 15.30, mødetid 10 minutter før Hvornår: Torsdag d. 30. juli kl. 10.00 – 15.00, mødetid 10 minutter før BEMÆRK: Denne aktivitet kræver du har deltaget i en af ovenstående onsdage! Hvem: GRATIS for børn og unge i alderen 6 – 17 år, med op til 10 deltagere pr. lektion. Det er et krav deltageren kan svømme 200 meter. Alt undervisning i kajakken foregår med redningsvest. Tilmelding: Skriv en e-mail til info@qajaq-odsherred.dk med navn, alder og telefon nummer. Alle deltagere skal medbringe underskreven samtykkeerklæring fra forælder / værge om deltagelse (fremsendes ved tilmelding). Sted: Odsherred Kano- og Kajakforening Egebjergvej 231. Strandhusene, 4500 Nykøbing Sj. Medbring: Du skal medbringe håndklæde og skiftetøj + evt. solcreme. Badetøj plus tætsiddende sportstøj er ideelt. | Egebjergvej 231 | Odsherred Kano- og Kajakforening |
Forfatterskole | Odsherred Biblioteker og Kulturhuse | Forfatterskolen for Unge & FGK |
Sjov sommergolf Max 12 børn pr. gang modtages af vores ”superbedster”, som sørger for en sjov dag på golfbanen. De bydes velkommen og låner udstyr og går derefter på træningsanlægget, hvor der trænes/leges golf. Derefter går de på klubbens 9-hulsbane og går et par huller i 4 hold. De slutter af på terrassen med en burger og saftevand | Stårupvej 2 | Odsherred Golfklub |