I Åben Skole møder elever, lærere og skolepædagoger engagerede frivillige, foreninger, kunstnere, aktører fra kunst-, natur og kulturinstitutioner, virksomheder og forældre, naboer og øvrige lokale, der gerne vil dele deres fagligheder, steder og frie tid med skolerne.
Vi bruger Skoletjenesten til at dele vores Åben Skole tilbud. Her kan du gå ind og se, hvilke tilbud der allerede findes til skolerne, og hvordan de er tilrettelagt. Kunne du tænke dig at undervise, dele din viden og faglighed eller finde det helt særlige frem, som du og dine med-aktører kan spille ind med i folkeskolens Åben Skole undervisning, så gå ind på Skoletjenesten under "opret tilbud". Når du har oprettet dit tilbud går en proces i gang, hvor du vil blive kontaktet med henblik på at tilpasse dit tilbud til skolerne og portalen.
Vil du vide mere om at arbejde i Åben Skole som frivillig, forening eller virksomhed, så kontakt kulturkonsulent Helle Christence Ankerstjerne på heace@odsherred.dk.
Sådan bliver du et tilbud i Åben Skole
Her er nogle af de kriterier man skal overveje og kunne svare ja til, før man kan blive et tilbud på Skoletjenesten:
- Udbyderen skal være engageret
- Udbyderen skal have en høj faglighed
- Udbyderen skal kunne formidle til børn
- Tilbuddet skal være relevant for skole og dagtilbud
- Tilbuddet skal være tilgængelig i tidsrummet kl. 8-16
- Udbyderen skal have mindst et konkret tilbud
- Udbyderen skal have en børneattest
- Udbyderen skal have en fast kontaktperson med email adresse
- Svartid ved henvendelse gennem Skoletjenestens hjemmeside - max. 3 hverdage
- Kapacitet til min. 25 elever.
- Udbyderen skal overholde markedsføringsloven i sin formidling overfor børn
- Tilbuddet skal prismæssigt være tilgængeligt for skolerne.
Det er Kultur og Fritid i Odsherred Kommune, der til hver en tid bedømmer om ovenstående kriterier er opfyldt, og om tilbuddet kommer med på hjemmesiden.