Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er udpeget omkring alle drikkevandsboringer, der tilhører almene vandværker.
Der findes lidt over 100 drikkevandsboringer med BNBO i Odsherred Kommune.
Se på kort hvor der er BNBO. Du skal klikke på fanen ’Forsyning’ i venstre side. Så skal du klikke på knappen ud for BNBO. http://netkort.odsherred.dk/spatialmap? (åbner i et nyt vindue).
Boringsnære beskyttelsesområder
Sårbarhed i BNBO
Aftale om stop for brug af pesticider i BNBO
Regler, aftaler og proces
Hvad siger folketingets aftale om stop for brug af pesticider?
Der skal forsøges aftaler om stop for pesticider hos landmændene
Erstatning til landmanden
Fuld erstatning
Landmanden skal have fuld erstatning for det tab, vedkommende har ved ikke at måtte sprøjte i BNBO.
Erstatningen kan fx være:
- Engangserstatning med tilhørende tinglysning af servitut på ejendommen om rådighedsindskrænkning i BNBO
- Opkøb af de relevante arealer
I aftalerne skal der tages hensyn til, at det resterende areal skal kunne dyrkes uden unødige gener. Det vil i mange tilfælde betyde, at der skal trækkes lige linjer ved afgrænsningen af de sprøjtefrie områder.
Finansiering af erstatning
Erstatningen finansieres af det vandværk, der ejer boringen. Vandværket opkræver pengene hos forbrugerne ved at forhøje vandtaksten.
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at prisen for vand vil stige med 8-12 kr. årligt for en gennemsnitlig husstand.
Hvad skal der ske nu
Odsherred Kommune skal vurdere risikoen for hvert BNBO og have afklaret en række andre forhold afledt af den politiske aftale. Herefter vil kommunen og vandværket afsøge muligheden for, at der kan laves en frivillig aftale om sprøjtefri dyrkning i BNBO.
Informationer om BNBO i Odsherred Kommune
Informationerne i dette afsnit er målrettet vandværkerne og lodsejerne, der ejer jord i BNBO.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en hjemmeside med de mest almindelige spørgsmål:
https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/grundvand/boringsnaere-beskyttelsesomraader/faq/
Miljøstyrelsen har også udarbejdet en hjemmeside der samler al lovgivningen og vejledningerne:
https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/grundvand/boringsnaere-beskyttelsesomraader/
Kontakt
Center for Miljø og Teknik, Vandteam på vand@odsherred.dk eller bestil tid til at blive ringet op på www.odsherred.dk/bestiltid