Læs her, hvordan du ansøger om tilladelse til at etablere den valgte renseløsning.
Vil du
Hent...
Før et privat spildevandsanlæg etableres eller omlægges, skal kommunen meddele tilladelse til det.
Etablering af spildevandsanlæg må kun udføres af en autoriseret kloakmester. Han står i de fleste tilfælde også for udarbejdelse af ansøgningsmaterialet, og hjælper ejeren med valg af spildevandsløsning.
Du kan tjekke, om din kloakmester er autoriseret her: www.sik.dk Autorisationsregister.
Søg om tilladelse til at etablere nyt privat spildevandsanlæg: www.bygogmiljoe.dk eller på mail: byggesag@odsherred.dk.
Vær opmærksom på at sagsbehandlingstiden er minimum 1 måned ved tilladelser til nyt spildevandsanlæg.
Ansøgningsmateriale
Ved ansøgning skal der redegøres for opbygning og vedlægges en detaljeret tegning, som viser det ansøgte spildevandsanlægs udformning og placering på grunden i forhold til bygninger, skel, eventuelle dræn og boringer.
Hvis der skal etableres Minirenseanlæg, Pileanlæg, Biologisk sandfilter, Beplantet filteranlæg, Rodzoneanlæg eller Samletank: Skriv til byggesag@odsherred.dk
Færdigmelding
HUSK færdigmelding. Først når Odsherred Kommune har modtaget denne, er et eventuelt påbud opfyldt.
Det er kloakmesteren, der færdigmelder anlægsarbejdet, på www.bygogmiljoe.dk.
Kontaktoplysninger
Odsherred Kommune, Center for Miljø og Teknik
Vandteam: Telefon: 5966 6666. E-mail: vand@odsherred.dk.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.