For 11. gang afvikler Odsherred Kommune Danmarks største litteratur- og læsefestival for alle børn og unge i Odsherred. Odsherred Læser afholdes i uge 45.
Odsherred Læser
Odsherred Læser er en af landets største litteratur- og læsefestivaler for børn og unge.
Festivalens mål er, at alle børn og unge i Odsherred skal møde en forfatter og deltage i en sjov aktivitet, der vækker nysgerrighed og læselyst, samt at dagplejere, pædagoger, lærere og gymnasielærere får inspiration til god litteraturformidling.
Formålet er dannelse, litteraturglæde og læselyst. Det er gennem studier påvist, at dette fører til højere uddannelsesniveau, styrker selvværd og menneskers livskvalitet.
Alle kulturinstitutioner og kirker bidrager med aktiviteter, en stor flok frivillige hjælper til, og hvert år bliver Odsherred befolket af forfattere, illustratorer og fortællere, der dagligt tager ud i skoler og institutioner.
Temaet for årets festival er fantasy, eventyrlige fortællinger og sci-fi, og som noget nyt er det bygget op af universer, der udfolder bøgernes temaer gennem videnskab, kunst og kulturhistorie.
Yderligere oplysninger
Projektleder Anne-Marie Donslund, Kultur og Fritid, 59 66 64 06, anmdo@odsherred.dk