
Levesteder for de vilde dyr og planter, som fx søer og moser er beskyttet i dansk lovgivning.
Har du fx fyldt jord eller haveaffald i mosen? Så kan du måske have lavet en ulovlig ændring af et beskyttet areal. Kommunen skal sørge for at reglerne i naturbeskyttelseslovens overholdes og kan give dig et påbud, hvis du har ændret et naturområde i strid med reglerne.
Landskaber med overdrev, enge, søer, moser og vandhuller er vigtige levesteder for mange vilde dyr og planter. I Danmark har folketinget vedtaget naturbeskyttelsesloven for at beskytte og opretholde en række naturtyper.
Lovens § 3 indeholder et forbud mod at ændre af naturtyperne (fx søer og moser), når sådanne naturtyper enkeltvis eller sammen med andre naturtyper er større end 2.500 m2. Søer over 100 m2 er beskyttede og moser, der lægger i tilknytning hertil, er beskyttet uanset deres størrelse i øvrigt.
Kommunen skal føre tilsyn med at reglerne overholdes og skal sørge for, at ulovlige forhold bliver lovliggjort.
Ulovlige forhold kan lovliggøres på to måder:
- Retlig lovliggørelse - Kommunen kan (i visse tilfælde) meddele dispensation til tilstandsændringen
- Fysisk lovliggørelse - Ejer eller bruger genopretter den tilstand, der var før tilstandsændringen
Du kan læse mere om beskyttet natur eller læs folderen i den gule boks øverst.
Hvad er en dispensation?
En dispensation er en tilladelse til ændre visse ting i den beskyttede natur. Som hovedregel dispenseres kun hvis ændringerne forbedrer naturens tilstand. Loven er med andre ord restriktiv.
Ved behandling af sager om lovliggørelse, skal kommunen vurdere om der ville være blevet meddelt tilladelse til det omhandlede såfremt der forinden var blevet ansøgt herom.
Naturværdier er svære at genskabe. Du skal huske at søge kommunen om dispensation inden du går i gang med at ændre naturen. Du kan hente en ansøgningsblanket i den gule boks øverst på siden.
Bemærk at dispensationer skal meddeles til en række organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen.
Hvad er et påbud?
Et påbud er en afgørelse om at du, inden for en tidsfrist, skal udføre det som påbuddet foreskriver. Det handler typisk om at naturområdet skal reetableres inden for en kort tidsfrist. Et påbud skal forvarsles. Det betyder at kommunen vil orientere dig om at vi påtænker at meddele et påbud. Denne dialog skal gennemføres inden påbudet meddeles og skal sikre at sagen er korrekt oplyst. I nogle tilfælde kan det ulovlige forhold fjernes, inden der meddeles påbud.
I særlige tilfælde kan overtrædelsen være grov, og måske under udførelse. I sådanne tilfælde gælder særlige regler, hvor kommunen kan kræve arbejdet standset, og give påbud mv. uden at forvarsle det.
Hvad sker der, hvis jeg er blevet anmeldt til kommunen?
Kommunen vil starte med at tage kontakt til den ejer, hvor forholdet er sket og orientere om anmeldelsen. Herefter kommer en sagsbehandler fra kommunen ud og ser på det. Her har du mulighed for at deltage.
Kommunen skal vurdere om der er tale om et ulovligt forhold.
Du har altid mulighed for at kontakte din sagsbehandler i løbet af sagsbehandlingen, hvis du har spørgsmål eller bemærkninger.
Hvordan ved jeg om der er beskyttet natur på min ejendom?
Du kan gå ind på Odsherred på kort og slå laget til med beskyttede naturtyper. Når du zoomer ind på din ejendom vil laget aktiveres automatisk. Du kan i øvrigt vælge at slå laget luftfoto til, da det nogle gange kan være lettere at orientere sig ud fra.
Registreringen med beskyttede naturtyper er vejledende. Det betyder, at naturen kan vokse sig ind og ud af beskyttelsen. Der kan altså være natur, der ikke er registreret. Hvis du er bare lidt i tvivl, så kontakt kommunens naturteam.
Kontakt
Center for Natur, Miljø og Trafik, Naturteamet, natur@odsherred.dk.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.