Har du som lodsejer problemer med kysterosion eller oversvømmelser? Læs om kystbeskyttelse og se hvilke muligheder du har for at løse dine udfordringer.
Søg tilladelse til kystbeskyttelse
Kystdirektoratet skal altid godkende et kystbeskyttelsesprojekt.
Læs på Kystdirektoratets hjemmeside hvornår og hvordan du søger.
Vil du lave kystbeskyttelse, kan du følge tre spor
Én part
Hvis du som grundejer ønsker at etablere kystbeskyttelse.
Flere enige parter
Ved fælles ansøgning er det en forudsætning, at I har fuld enighed om projektet. Bl.a. hvad vil I etablere og hvordan udgifterne fordeles.
Flere parter der ikke er enige
Er I uenige, kan kommunen stå for projektet.
Du skal sende ansøgningen til Kystdirektoratet.
Kystbeskyttelse som helhedsløsning
Odsherred Kommunes vision er at bevare naturværdierne. Indgriben i naturen kan forstyrre kyststrækninger negativt. Derfor skal du have en god grund, når du søger. Det kan eksempelvis være, at bygninger er truede inden for en tidshorisont på 25 år.
Grundejerne dækker udgifterne
I Danmark har du som kystgrundejerne ansvaret for sikring imod kysterosion og oversvømmelse. Derfor skal du dække udgifterne. Det er ofte dyrt. Der kan være store udgifter til både anlægget og ansøgningsmaterialet med miljøundersøgelser.
Kommunen kan stille lånegaranti
Kystbeskyttelsesloven giver kommunen mulighed for at stille lånegaranti og dække projekteringsudgifter midlertidigt.
Andre tilladelser
Da kystbeskyttelse kan have negative miljøpåvirkninger, skal projektet også vurderes i forhold til andre lovgivninger som eksempelvis habitat- og VVM-bestemmelser, natur- og strandbeskyttelse.
Du kan læse mere om muligheder og regler for kystbeskyttelse i "Administrationsgrundlag for kystforvaltning i Odsherred Kommune" i den gule selvbetjeningsboks.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.