Som lodsejer og plejemyndighed for en række naturområder arbejder Odsherred Kommune for, at bevare eller forbedre områdernes naturværdier, de landskabelige værdier og mulighederne for at opleve og færdes i områderne.
Kommunens naturpleje og de kommunale naturområder.
Odsherred Kommune er lodsejer og plejemyndighed for en række naturområder og fredede områder.
Rammerne for kommunens indsats er de til enhver til afsatte budgetter, de love og regler, som er gældene fx specifikke fredningsafgørelser, naturbeskyttelsesloven, lov om husdyr, lov om miljømål. Desuden forvaltes området i henhold de politiske beslutninger og kommunens vedtagne naturkvalitetsplan fra 2018.
Generelt ønsker kommunen at sikre langvarige løsninger for de enkelte områders pleje. Ekstensiv græsning eller høslæt er de mest benyttede metoder for at sikre mod tilgroning, der generelt er et problem i naturområder, der efterlades uden pleje.
Kommunen samarbejder med en række dyreholdere.
- Rewilding Denmark ApS v. Peer Ravn, CVR. 39165805, Tlf. 40 23 25 24, pr@amphi.dk
- Poppelgården I/S v. Lars Jensen, CVR. 29438994, Tlf. 28 14 02 55, poppelgaarden@pc.dk
- Borrebjerg v/ Flemming Frederiksen, CVR. 26344948 Tlf. 21 43 50 27, borrebjerg@gmail.com
- Mit lam v/Klaus Jul Jensen, CVR. 40325344, Tlf. 21 58 19 43, klausjul@hotmail.com
- Gårdejer Jesper Andersen, CVR. 71299457, tlf. 20 45 82 33, info@birkemosegaard.dk
- Woodland v. Anders Mortensen, CVR. 19132331, tlf: 20 47 38 64, anders@woodland.dk
Områder med græsning som naturpleje:
Korevlerne
Lagunen omgivet af strandeng, klitter, og strandoverdrev, der dominerer i området, afgræsses i en ca. 130 hektar stor fold ved helårsgræsning af ca. 15-35 kreaturer af racen Galloway. Der er offentlig adgang. Korevlerne er kommunens største område med kommunal naturpleje. Læs mere på undersiden Korevlerne.
Dyreholder er Peer Ravn.
Lyngfolden
Lyngfolden, der ligger op ad folden ved Korevlerne og som har et større lyngområde, er privatejet, men har siden ca. år 2001 været plejet ved afgræsning af får. Siden 2017 er fåregræsningen ophørt og folden har fungeret som opholdsareal for kvæget på Korevelerne, da arealet ligger højere og der er mere læ.
Dyreholder er Peer Ravn.
Vraget
Ved Vraget for foden af Vejrhøj afgræsses de kystnære arealer, som især domineres af strandoverdrev, sommer og efterår med ca. 10-15 kreaturer af racen Galloway.
Dyreholder er Lars Jensen.
Vig Lyng ved Ericavej
Mellem Ericavej og Mogens Heeringsvej i to små folde sommerafgræsser mellem 2 og 4 Hereford kvæg en fugtig strandeng.
Dyreholder er Anders Mortensen
Lang Agre
På Ordrup Næs har kommunen en lille fold med græs og overdrevsvegetation. Arealet græsses i efteråret af ca. 3-5 kreaturer af racen Galloway og Dexter.
Dyreholder er Flemming Frederiksen.
Ægholm
På Lammefjord nær Ægholm Plantage findes en gammel holm, kaldet Ægholm, hvor overdrevsområdet græsses med får.
Dyreholder er Flemming Frederiksen.
Rallejerne på Sjællands Odde, Gniben
Lige før forsvarets våbenskole, har kommunen en lille fold med overdrevsvegetation, der afgræsses af op til 10 får i sommerhalvåret.
Dyreholder er Klaus Jul Jensen.
Strandvejen ved Gniben
I samarbejde med grundejerforeningen Gyvelbugten plejes en del af de gamle kystnære graveområder, som præges af eng- og overdrevsvegetation ved en forårs- og efterårsgræsning med 2-6 kreaturer af blandet race. Dyreholder er Jesper Andersen.
Områder med anden form for naturpleje:
(listen er ikke komplet, men indeholder de væsentligste kommunalt ejede naturområder).
Ægholm Plantage
Kommunens Miljø- og Klimaudvalg har besluttet at udlægge plantagen som urørt skov. I området er der shelterplads og gode muligheder for vandreture.
Klintebjerg
Kommunen ejer store dele af de kystnære fredede områder ved Klintebjerg, som er præget af overdrev og som er levested for Hugorm, Stålorm, Markfirben mv. Kommunen rydder i begrænset omfang opvækst. Der er gode adgangs- og parkeringsmuligheder, om end færdsel op til stierne på toppen af bruddet er vanskelig.
Klinten ved Høve
Klinten vest for Høve Skov, er en del af fredningen af Veddinge Bakker. De kystnære skrænter blev ryddet i 2018 for en massiv opvækst af især slåen og rynket rose. Der er gode parkerings- og adgangsmuligheder i området.
Lang Agre - Høje Sten
Kommunen ejer en gammel græsmark med et fortidsminde kaldet Høje Sten på Ordrup Næs. Kommunen får af og til udført pleje i form af høslæt på arealet.
Kontakt
Center for Miljø og Trafik, Naturteamet, natur@odsherred.dk.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.