
Skal du parkere i Odsherred Kommune? Få svar på dine spørgsmål om parkeringsafgifter, parkeringsregler og beboerlicenser.
I Odsherred Kommune er det forbudt at standse eller parkere - helt eller delvist - på fortove.
Fra den 1. maj til den 15. september er der skærpet kontrol med parkering i Odsherred Kommune. Du skal derfor være ekstra opmærksom på parkerings- og standsningsforbud og bruge parkeringsskiven i forruden.
Udover skærpet kontrol i sommerperioden er der året rundt generel kontrol af ulovlig parkering i hele kommunen.
Parkering i Nykøbing Sj. bymidte
Der er en tidsbegrænsning på 3 timer i perioden fra den 1. maj til den 15. september på de fleste offentlige parkeringspladser i Nykøbing Sj. bymidte.
Beboere og erhvervsdrivende i områder med tidsbegrænsning kan søge om dispensation ("parkeringstilladelse").
Du skal først læse "Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser". Du kan derefter søge om dispensation ved at udfylde skemaet "Ansøgningsskema til parkeringstilladelser" i selvbetjeningsboksen øverst på siden. Send det udfyldte ansøgningsskema til trafik@odsherred.dk.
Alle parkeringsdispensationer udsendes via eBoks og man skal selv printe dem ud!
Vedr. parkeringsdispensationer i Nykøbing Sj. 2022
Alle, der har ansøgt parkeringsdispensation inkl. korrekte oplysninger inden d. 18. april 2022 kl. 09, vil modtage deres parkeringsdispensation senest den 25. april 2022 via eBoks.
Herefter vil parkeringsdispensationer udstedes løbende med op til 14 dages ekspeditionstid.
Hvis du tidligere har haft en parkeringsdispensation får du IKKE automatisk fornyet din parkeringsdispensation - du skal aktivt søge selv.
Særligt for erhvervsdrivende
Vi har tidligere udstedt flere parkeringsdispensationer på samme CVR-nummer til køretøjer, som ikke var indregistreret i firmaets navn. Vi er imidlertid blevet opmærksomme på, at dette ikke er i overensstemmelse med "Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser", hvoraf det fremgår:
"Køretøjet/Køretøjerne skal være registreret i firmaets navn og være hjemmehørende indenfor Nykøbing Sj. bymidte. Der kan max. erhverves 3 parkeringstilladelser til samme virksomhed. Der skal erhverves en parkeringstilladelse for hvert enkelt køretøj.