
Hvor kan jeg parkere med handicapparkeringskort? Er du i tvivl om hvor du må parkere med et handicapparkeringskort, kan du læse mere om, hvilke regler der gør sig gældende nedenfor.
I Odsherred Kommune er der ikke alle steder parkeringspladser, der er særligt mærket med parkering for personer med handicap. Du kan derfor læse mere om hvilke regler, som gør sig gældende for parkering med handicapparkeringskort nedenfor.
Parkeringsregler
Såfremt du er indehaver af et handicapparkeringskort, har du ret til at parkere på de særligt afmærkede handicappladser.
Med et gyldigt handicapparkeringskort placeret synligt i forruden gælder følgende regler for almindelige offentlige parkeringspladser:
- Der må parkeres 15 minutter på steder hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes.
- Parkering er tilladt 1 time på steder, hvor der ellers er tidsbegrænsning på 15 eller 30 minutter.
- Ubegrænset parkering på steder, hvor 1, 2 eller 3 timers parkering er tilladt – dette er dog kun gældende, såfremt der på skiltet med handicapsymbolet ikke er angivet en tidsbegrænsning. Er tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven skal indstilles.
- Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort.
Såfremt der ikke er en handicapparkeringsplads, eller handicapparkeringspladsen er optaget, gælder samme ovenstående lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads.
Hvis du har fået oprettet din egen personlige handicapparkeringsplads med bilens registreringsnummer ved din bopælsadresse eller arbejde og pladsen er på offentlig vej, er det ikke nødvendigt at anbringe parkeringskortet i bilens forrude.
Hvornår er mit handicapparkeringskort synligt?
Et handicapparkeringskort betragtes som synligt, når hele forsiden af kortet med både serienummer og start- og udløbsdato kan ses tydeligt og synligt udefra.
Hvor gælder reglerne?
Ovenstående parkeringsregler gælder alene for parkering på offentlig vej eller område. På private områder, f.eks. ved indkøbscentre, eller på pladser hvor det er private firmaer, der står for kontrollen, skal man følge de regler, som de skilter med. I de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre.
Kontakt
Spørgsmål i forhold til ovenstående kan rettes til Trafikteamet på 59 66 60 03 eller trafik@odsherred.dk
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.