Er du under 25 år og har du problemer med alkohol eller stoffer, så kan du få hjælp her
Rusmiddelteamet har ansat 2 ungebehandlere, der står for kontakten til og behandlingen af unge mellem 15-25 år – og til deres forældre og andre pårørende.
Ungebehandlerne trækker på de samlede tilbud i Rusmiddelteamet, men har et udvidet kendskab til ungekulturen og véd, hvilke andre tilbud kommunen har til de unge.
Ungebehandlerne samarbejder tæt med skoler, uddannelsesinstitutioner og andre aktører på ungeområdet, så indsatsen overfor de unge bliver så samlet som muligt.
I praksis betyder det, at ungebehandlerne, udover at have individuelle samtaler med de unge i Rusmiddelteamets lokaler, også med jævne mellemrum sidder ude på forskellige uddannelsessteder, hvor der er mulighed for uformelt at møde dem og også for at starte et behandlingsforløb op.
Lige nu er ungebehandleren på FGU i Fårevejle og Holbæk. Ved behov kommer de også på EUC i Holbæk, og på gymnasierne i Holbæk og Asnæs. .
Hvis du gerne vil starte med at komme og se os lidt an, så kan du komme forbi Café Kvit (se mere ved at trykke på linket)
Ungebehandlingen tilbyder også behandling i gruppe. Gruppen foregår i samme lokaler som Café Kvit, og der vil være mulighed for efterfølgende at blive og spise med. Kontakt én af ungebehandlerne, hvis du kunne tænke dig at være med i et gruppeforløb.
Hvis du er under 15 år, og har behov for hjælp til et problem med alkohol eller stoffer, skal du i første omgang henvende dig til Børne- og Familieafdelingen. Her vil du komme til at tale med en sagsbehandler, der i samarbejde med Ungekonsulenten i Rusmiddelteamet, vil vurdere, hvilke behandlingstilbud du eventuelt skal have.
Kontakt os hvis du vil vide mere.
Du kan også følge os på Facebook: Odsherred rusmiddelteam - ungebehandling
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.