For at få eftergivet din gæld helt eller delvist, skal din gæld være så stor, at du ikke er i stand til at betale den. Du har heller ikke inden for de nærmeste år udsigt til at kunne betale den. Det vurderer Gældsstyrelsen ud fra din gæld, hvad du ejer, dine indtægter og udgifter. Gældens alder, måden den er opstået på og afviklingen indtil nu, har også indflydelse på vurderingen.
I nogle tilfælde kan du forhandle dig frem til, at en privat kreditor slår en streg over noget af din gæld, så du får mulighed for at betale resten af det, du skylder.
Mangler du at betale penge til det offentlige, og har du ikke betalt din rykker til tiden, vil gælden blive inddrevet af Gældsstyrelsen. Det betyder, at Gældsstyrelsen inddriver din gæld på vegne af den, du skyldner penge, fx din kommune.
Kontakt Gældsstyrelsen for at få et overblik over din gæld til det offentlige og få lavet en aftale om betaling af din gæld. Du kan betale det hele på en gang eller bede om at betale din gæld i rater. Gældsstyrelsen afgør, om du kan få en afdragsordning.
Betaler du ikke din gæld, som er sendt til inddrivelse, har Gældsstyrelsen flere muligheder for at få pengene ind. Det kan fx være:
Betaler du ikke din gæld til det offentlige til tiden, skal du betale daglige renter af beløbet. Inddrivelsesrenten er 7,55 pct. om året (2022). Den, du skylder penge, modtager renterne af din gæld.
Gældsstyrelsen kan desuden bede dig om at betale gebyr i forbindelse med gældsinddrivelse. Fx koster et rykkergebyr 140 kr. (2022), og hvis Gældsstyrelsen indkalder dig til møde med en pantefoged, en såkaldt tilsigelse til udlægsforretning, skal du betale et gebyr på 450 kr. (2022). Tager Gældsstyrelsen udlæg i dine værdier, skal du også betale retsafgift og eventuelle sagsomkostninger.
Du kan læse mere om omkostninger i forbindelse med gældsinddrivelse i
Gældsstyrelsen modtager gebyr, der opkræves i forbindelse med gældsinddrivelsen. Gældsstyrelsen modtager også renter af gebyr.
I sager om pengekrav på højst 50.000 kr. kan du ende i fogedretten, hvis du erkender, at du skylder pengene væk - men alligevel ikke har betalt dine afdrag. Er du uenig i kreditors krav, eller er sagen kompliceret, kan du bede en advokat om at hjælpe dig. Du skal normalt selv betale for advokatbistanden, men spørg i fogedretten, om du kan få gratis advokathjælp.
Du skal også betale alle omkostninger i sagen, med mindre det viser sig, at kreditor ikke får ret i sagen. Vinder du sagen, og har du haft advokathjælp, skal modparten betale omkostningerne til dig.
Når du ikke betaler din gæld, risikerer du at blive registreret som dårlig betaler i Experians RKI-register. Er du først registreret her, kan du få meget svært ved at låne penge af andre kreditorer. Med NemID/MitID kan du se, om du er registreret i RKI. Du kan også ringe på telefon 87 46 56 56 og få oplyst, om du er registreret. Du bliver slettet fra RKI, når du har betalt det beløb, du skylder.
Hvis du er utilfreds med en afgørelse eller med selve sagsbehandlingen, kan du klage til Gældsstyrelsen.
Kreditaftaleloven indeholder regler om låneaftaler og aftaler om køb på afbetaling.
Hvis du har indgået en aftale, og du ikke overholder betalingsvilkårene, kan kreditor bede fogedretten om hjælp til at inddrive gælden.
Hvis du har købt en ting på afbetaling, og kreditor har taget ejendomsforbehold, kan kreditor bede fogedretten om hjælp til at få tingen tilbage.