Anmeld dit byggeaffald

Du har pligt til at anmelde dit byggeaffald, hvis du har mere end 1 ton eller 10 m2. Læs hvilke regler der gælder, og hvordan du anmelder byggeaffaldet.

Det er dit ansvar

Det er bygherres ansvar at anmelde byggeaffaldet fra nedrivning eller opførsel af bygninger (eller dele deraf).

Dette gælder også, selv om du har en rådgiver, entreprenør eller håndværker til at styre og udføre byggearbejdet, eller du selv vil køre affaldet på genbrugsstationen.

Vi stiller altid krav om, at du får foretaget en miljøscreening af dit hus, inden du påbegynder nedrivning af dit hus (over 1 ton affald).

Vær særlig opmærksom på de nye regler for asbest fra 2025. de betyder, at du ikke længere selv må foretage større nedrivninger af fx et asbesttag. Læs mere her.

Få hjælp med vores gratis app

Odsherred Kommune har - i samarbejde med andre sjællandske kommuner - udviklet en gratis web-app med hjælp og vejledning til dig, der skal rive ned eller bygge om.

Appen fører dig gennem hele processen, fra før du påbegynder arbejdet, til affaldet bliver afleveret på det rigtige modtageanlæg.

I appen er der eksempler på gode kortlægningsrapporter, links til EAK-koder og grænseværdier med mere.

Sådan henter du appen på din mobil

  • Gå ind på mitbyggeaffald.dk i din browser på mobilen. Så kommer der efter et par sekunder en lyserød bjælke op foroven på skærmen, hvor du kan trykke på ”install”.
  • Derefter klikker du på det lille ikon i midten nederst på din mobil for at downloade appen til din telefon. Der er en lille pil, der peger ned mod, hvor du skal klikke.
  • Scroll ned til et +, hvor der står ”tilføj til hjemmeskærm”, så ligger appen på din mobil.

Sådan anmelder du byggeaffald

Kontakt

Telefon

Miljøteamets tidsrum for booking af telefonmøder

Mandag
kl. 10.30-18.00
Tirsdag
kl. 8.00-18.00
Onsdag
kl. 8.00-18.00
Torsdag
kl. 8.00-18.00
Book et telefonmøde

Send digital post

Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post via borger.dk

Digital post
Kræver MitID

Erhverv: Send digital post

Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post via virk.dk

Digital post
Kræver MitID

Send almindelig mail

Hvis du sender mail der IKKE indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en almindelig mail