Gør julen mere brugbar og mindre brændbar...

Lyskæder, batteri-lys, syngende julekort, dansende rensdyr og blinkende julemænd er alle fulde af elektronik og ofte også batterier.

Intet af dette har godt af at ende i skraldespanden med Restaffald.

Dels taber vi ressourcerne og forurener miljøet med farlige stoffer. Men 1 kg batterier bliver fx til mere end 500 gram ny råvare, når de genanvendes.

Litiumbatterier udgør også en reel risiko for at sætte brand i både skraldebiler og affaldsbunker, hvis du smider dem i restaffald.

Sortér derfor altid elektronik og batterier fra det brændbare affald. Tag gerne batterierne ud af elektronikken, når det er muligt.

Det kan du gøre:

Helårsboliger:

Læg småt elektronik og små batterier skal i den røde miljøkasse.

Sommerhuse:

Læg småt elektronik og batterier i hver sin frysepose på låget af fx pap/papir. Så tager skraldemanden dem med.

Genbrugsstationerne:

Du kan selvfølgelig også aflevere småt elektronik på genbrugsstationerne i deres åbningstid. Bemærk lukkedage omkring jul og nytår.

Ved årsskiftet 2024/25 er Fårevejle Genbrugsstation lukket for modtagelse af batterier pga. ombygning.

Ting der er for store til Miljøkassen og en frysepose skal også på genbrugsstationerne.

Intet nytår uden fyrværkeri og selv om det nu kun må affyres 31. december og 1. januar, giver det en masse affald.

Afskudt fyrværkeri

Har du afskudt fyrværkeri, så husk at rydde det op dagen efter, og smid fyrværkeriet i restaffald i en lukket pose.

Ikke brugt fyrværkeri

Har du noget til overs, der ikke er affyret, kan du aflevere det som farligt affald på genbrugsstationerne. Men kun i den bemandede åbningstid.

Ulovligt fyrværkeri

Genbrugsstationerne modtager kun lovligt fyrværkeri. Ulovligt fyrværkeri skal anmeldes til politiet.

Gammeldags julekalendere med låger sorteres som Pap.

Chokoladejulekalendere kan relativt nemt skilles ad i Plastik og karton/Pap - som sorteres hver for sig.

De fleste har afskaffet pakkekalendere med 24 gaver, men mange bruger stadig adventskalendere., som ofte er fx legetøj med meget kort levetid og/eller holder barnets begejstring meget kort tid.

Hvis I bruger det i jeres familie, så tænk i genbrug og bæredygtig indpakning. Gaven kunne måske være genbrugsjulepynt, som man kan finde i mange genbrugsbutikker og bruge igen og igen.

Kalenderen kan også være små figurer og huse til et nisselandskab. Måske er det nissen, der lægger tingene i strømpen uden indpakning, hvis børnene giver ham grød og sødt øl? Affaldsteamet har selv erfaring med, at sådan en omgang genbrug kan gentages mange år i træk med de samme ting, og krydres med nissebreve og nissedrillerier som man har tid og lyst.

Gaven kunne måske også være lidt pebernødder eller et par skumjulemænd eller hvad børnene nu kan lide.

Affaldsteamet har forsøgt at kontakte julemanden, for at høre, om han kan lave en returordning, hvor han kan tage brugt legetøj og gryder med retur, når nu hans kane alligevel er halvtom sidst på aftenen.

Alternativt kunne han måske presse en enkelt ekstra arbejdsdag ind og hente den overflødige emballage i juledagene? Til sammenligning håndterer genbrugsstationerne affald 362 dage om året...

Det er ikke lykkedes os at lande en færdig aftale endnu, så i stedet anbefaler vi at kigge efter genbrugsgaver. Så kan du både spare penge, nedsætte affaldsmængderne og både finde mærkevarer og mere specielle ting, som ikke så mange har.

Når vi køber genbrug, sparer vi ikke kun produktionen af den nye vare, men også transporten og emballagen, som ofte hver udgør omkring 10-15 % af varens samlede miljøbelastning.

Genbrugsgaver kan findes gennem apps, internettet, sociale medier, genbrugsforretninger og i loppesupermarkeder, hvor private kan leje en hylde.

Genbrugsgaver

Uanset ens budget og antallet af gaver, man skal udveksle, kan det være en god ide at tale om, hvorvidt gaver må være genbrug i jeres familie. Eller måske om nogle ting er OK som genbrug - mens andre ikke ønskes.

Fx kan mange synes brugt legetøj og bøger er helt fint - men hvad med fx tøj eller en parfume eller cremer, hvis varen fx kun mangler den originale ydre emballage, eller hvis der kun er brugt meget lidt?

Man kan altid starte med sig selv, og skrive det på sin egen ønskeliste.

Undgå at blive snydt, når du handler med private

Du kan finde en række gode råd i Ældresagens guide til handel med private.

Og vil du handle helt trygt så læg vejen forbi de mange genbrugsbutikker, der har fine ting på hylder og bøjler, og hvor du ofte kan finde både store og små skatte.

Næstekærlighed - eller scor kassen

Når man får nye ting, ryger der ofte andre ting ud. Det kan være tøj eller legetøj man er vokset fra, eller ting, hvor man måske får fx nye gryder eller sengetøj.

Her kan man vælge to veje: Giv det væk eller sælg det.

Du kan sælge eller forære dine ting væk gennem fx internettet, genbrugsbutikker eller apps. Vil du vise næstekærlighed, kan du lægge dine ting op på nogle af gratisgrupperne på Facebook til glæde for familier, der ikke har så mange midler i julen.

Det er svært at gøre noget ved nye varers originale indpakning, men vi kan tænke mere bæredygtighed ind i det, vi selv vælger at pakke gaverne ind i - og hvordan vi får de forskellige materialer sorteret rigtigt, når gaverne er åbnede. Det kræver en lille smule planlægning.

Sorteringsguide

Gavepapir

Er gaverne pakket ind i aviser, brunt eller hvidt papir eller gamle bogsider, der normalt kan gå i papircontaineren, kan det selvfølgelig stadig sorteres som papir.

Men meget gavepapir er lamineret med plast, er ren plast eller med glimmer m.m. Derfor anbefaler vi, at den slags gavepapir smides i restaffald sammen med gavebånd.

Det samme gælder gaveposer - hvis man da ikke vil gemme dem til næste år.

Gavebånd

Gavebånd er et absolut helvede ift. affaldssortering! For hvis det ender sammen med plast, papir eller andet, der sorteres med maskiner på samlebånd, så snor det sig rundt om alting, og det sidder bare fast. Det giver produktionsstop, hvilket altid giver store omkostninger for sorteringsanlæggene.

Gavebånd skal derfor altid sorteres som Restaffald. Sørg for allerede at have en pose klar til gavebånd inden gaverne åbnes.

Gavebånd kan spares væk ved at sætte snor eller klistermærke-til-og-fra-kort på gaverne i stedet. De tålmodige kan selvfølgelig stryge gavebåndet og bruge det igen næste gang, der skal gives gaver.

Pap og karton

Mange julegaver er allerede pakket ind i æsker. Fx kommer det meste nye legetøj, parfumer, cremer, elektronik og køkkengrej oftest i en papæske med eller uden "vindue" i plast.

Hav derfor en sæk eller kasse klar til pap og karton, inden I åbner pakkerne. Kan du fjerne vinduet i plast, så gør det. Ellers sorteres det fra papirmassen senere i genanvendelsesprocessen.

Plastik

Tøj, sengetøj og meget andet er ofte pakket ind i folieplast. Det kan også genanvendes, hvis I sørger for en ekstra sæk til dette, inden I åbner gaverne.

Skulle der være hård plast, kan det komme i samme pose, som tømmes ude ved beholderen.

Tekstiler til indpakning

En ny trend er at pakke gaver ind i tekstiler. Gamle forvaskede viskestykker eller t-shirts kan dog være svære at få til at se pæne ud, så damebladene viser ofte indpakningen med pænere stoffer.

Fremstillingen af tekstiler er dog ekstremt miljøbelastende ift. både vand, energi og kemikalier - også meget mere end fremstillingen af papir og plast.

Undgå derfor at købe/bruge nye tekstiler til formålet, med mindre du kan bruge den resten af dit liv - og lidt til.

Fx skal en stofpose bruges mere end 130 gange før den opvejer en plastikpose - som jo også kan bruges flere gange.

Julepynt

Pynt op med den pynt du allerede har, køb genbrugspynt eller brug naturmaterialer. Lav nisselandskaber og dekorationer med huse, figurer og pynt du køber i genbrug.

Der er FULD returret - naturmaterialerne kan indgå i naturens kredsløb og genbrugsnips kan returneres, hvor du købte dem - eller du kan sælge dem videre.

Man kan også bruge nisselandskabet i stedet for adventsgaver og pakkekalendere, hvor børnene får en ny ting hver dag eller hver uge. År efter år.

Juledekorationer

Dekorationer hører også julen og nytåret til. De består ofte af flere elementer, fx et fad eller skål, ler, naturmaterialer, lys og forskellig pynt.

• Find rustikke, romantiske eller hyggelige skåle og fade i GI' & TA' Porcelæn på genbrugsstationerne eller i genbrugsbutikker. Og her kan de såmænd også afleveres igen efter jul, hvis du ikke vil gemme dem.
• Ler kan faktisk bruges igen og igen fra år til år, så længe det ikke er brændt. Sørg for at det tørrer godt ud først, så det ikke mugner. Læg leret i en pose - og så kan du bløde det op med vand året efter.
• Naturmaterialerne kan selvfølgelig returneres til naturen, fx havens kompost, under en busk eller på genbrugsstationen, hvis man har virkelig meget.
• Stearinlys sorteres som Restaffald
• Fyrfadslys adskilles i metal og stearin og sorteres som hhv. Metal og Restaffald.
• Er lysene med batterier og/eller elektronik skal de i den røde Miljøkasse (helårsboliger) eller i en pose på låget af pap/papir (sommerhuse). De kan også afleveres på genbrugsstationerne i åbningstiden.
• Smid ikke nisser, sløjfer eller anden pynt ud efter brug. Vil du ikke gemme dem til næste år, kan de videresælges eller doneres til genbrugsbutikker - hvor du selvfølgelig også kan købe brugte finurligheder til dine dekorationer.

De mest bæredygtige juletræer er dem, der kan bruges fra år til år. Økologiske juletræer sprøjtes ikke, men kan være svære at skaffe uden for storbyerne.

Familien Vang Hansen har genplantet og brugt det samme juletræ gennem 10 år. Se her, hvordan det det er gået (link til YouTube).

Har du ikke lyst til eller mulighed for at genplante juletræet, kan det flises op og lægges under rhododendron eller andre surbundsplanter. Nåletræernes grene og nåle danner organiske syrer under nedbrydningen og hjælper således med at vedligeholde surbunden.

Stammen fra juletræet kan blive til en virkelig god kølle til at slå katten af tønden med til fastelavn.

Stammens med grene kan bruges til ophæng af fuglekugler - og hvis du bor i nærheden af geder, vil de elske en snack. Spørg altid ejeren først og husk at fjerne AL JULEPYNT.

Julen er højdepunkt for madspild. Danske husholdninger smider alene i december mad ud for 1,1 mia. kr. Det svarer til ca. 700 kroner direkte i skraldespanden for en gennemsnitsfamilie.

Madspildet sker i forskellige stadier:

• Under indkøbet, hvor du virkelig skal holde igen. Planlæg og skriv indkøbslister.
• Under opbevaring, hold vågent øje med holdbarheden.
• Under tilberedningen, vær omhyggelig med ikke at tilberede for meget og prøv at udnytte varerne fuldt ud, som oldemor gjorde.
• Efter måltidet, vær hurtig til at redde resterne ind på køl og frys.

Læs mere på Stop Spild af Mad's hjemmeside

Ideer til at bruge resterne.

• Flæskesteg kan bruges til både flæskestegssandwich og til biksemad. Kødet kan nemt fryses til senere brug.
• And - lav andeburger. Måske også med resterne af rødkålen
• Kartofler - Lav brasede kartofler eller kartoffelsalat
• Brød - server brød til julefrokosten lidt ad gangen. Så undgår du, at det bliver tørt. Sørg for at lægge det i lukkede poser.
• Ris a'la manden kan sagtens spises på 2. eller 3. dagen, hvis den har stået koldt. På nettet finder du også mange opskrifter på fx Cheesecakes eller risalamande-kager, hvor du også kan bruge resten af kirsebærsovsen.

Og hvor længe kan mad egentlig holde sig efter jul? Her får du Fødevarestyrelsens råd til at undgå madspild og mavepine i julen.

1. Kig i skabene, før du handler

Kig i skabene, når du planlægger menuen. Det forhindrer, at du køber varer, du allerede har nok af. Måske står der allerede et udmærket åbent glas rødkål i skabet, som du havde glemt alt om?

2. Lad retterne afløse hinanden

Lad serveringerne afløse hinanden, så du f.eks. serverer sild og laks først, og stil eventuelle rester på køl, så snart dine gæster er færdige med at spise af fisken.

Vær også særlig opmærksom på pålæg og stil det hurtigt på køl. Så sikrer du, at eventuelle sygdomsbakterier ikke får lov at udvikle sig.

Server mindre portioner og fyld op, hvis gæsterne vil have mere.

3. Server retterne rygende varme – og varm rester godt igennem dagen efter

Varme retter skal serveres rygende varme – også den hjemmelavede leverpostej, frikadeller og risengrød.

4. Gem alle rester, også de små

Alt kan i princippet fryses ned og bruges igen. Også den grød nissen ikke har spist op.

And, rødkål og brun sovs smager glimrende i en andeburger.

Kogte kartofler kan bruges i biksemad, salater eller i tærter.

Rugbrødsrester kan rives til ymerdrys eller forvandles til rugbrødschips, og stumpen af skæreost kan rives, fryses og bruges på en pizza.

Retter med friske krydderurter og spinat – f.eks. persillesovs eller stuvet spinat – kan også spises dagen efter, hvis man sørger for at køle dem hurtigt ned og servere dem rygende varme. 

Madaffald er både til madaffald og madspild.

Madspild er rester, der kunne være spist. Fx kartofler, steg og sovs. Smid endelig ikke sovs og fedtet fra stegen i afløbet, da det tilstopper kloakken og giver julemad til rotterne. Sorter det i stedet som Madaffald, når det er kølet af.

Madaffald er også dét, der ikke kan spises af mennesker. Fx skroget fra anden og skrællerne fra appelsinen.

Husk at pakke det i en pose, slå en ballonknude på posen og læg det i rummet til Madaffald.

Odsherred Kommune uddeler ikke grønne poser. Brug i stedet en almindelig skraldepose, du køber i supermarkedet. Bruger du bæreposer risikerer du skadedyr og dårlig lugt i beholderen.