Klimatilpasning

I 2022 vedtog Odsherred Kommune en ny samlet klimaplan, der er udarbejdet som en del af det nationale projekt DK2020. Klimaplanen samtænker vejen mod de overordnede reduktionsmål om klimaneutralitet i 2050, med det overordnede tilpasningsmål om et klimarobust samfund i 2050. Målene skal nås gennem en fælles indsats mellem kommune, borgere og erhvervsliv. Som noget nyt i klimaplanen er kommunens tilgang til klimatilpasningsområdet blevet helhedsorienteret, og det betyder at hele kommunen er udpeget som klimatilpasningsområde i kommuneplanen. På den måde sikrer vi at klimatilpasning altid indtænkes i ny planlægning.

I arbejdet med klimatilpasning i Klimaplanen er det valgt at tage udgangspunkt i datagrundlaget og klimascenarier fra den klimatilpasningsplan der blev udarbejdet i 2014. Se links nederst på siden.

I Klimaplanen er der opsat en række målsætninger for arbejdet med klimatilpasning i Odsherred. Tilpasningsmålene skal sikre at:

borgere ikke oplever at klimaforandringerne forværrer deres bolig- og sundhedssituation som den er i 2021 i forhold til klimafaktorerne nedbør, havvand, vandløb og grundvand.
alle borgere får mulighed for at opnå viden og vejledning om klimasikring af deres egen ejendom.
serviceniveauet i kloakerede områder fastholdes, sådan som det er vedtaget i spildevandsplan 2019- 2022.
de implementerede løsninger er langsigtede, kan udbygges og giver merværdi til for eksempel vores byområder og fællesskaber.

Du kan finde vores nye Klimaplan her.

Du kan finde kortlægning og fremskrivning af vandudfordringer på kortfunktion her: netkort.odsherred.dk/klimatilpasningsplan

Klimatilpasning på privat grund

De stigende mængder regnvand og hyppigere skybrud skaber udfordringer for både landmænd og husejere. Vandet kan stamme fra flere kilder – både fra oven (regn og skybrud), fra siden (opstuvninger ved vandløb) og nedefra (højt grundvand). Det er grundejers ansvar at sikre sin bolig og ejendom, og det kan have økonomiske konsekvenser at lade være. Odsherred Kommune ønsker at klæde borgere og grundejere på til at håndtere de stigende vandproblemer, så oversvømmelser som følge af stormflod, skybrud og højtstående grundvand medfører så få og små skader som muligt.

I menuen herunder finder du eksempler og løsningsmuligheder, hvis du som landmand, husejer eller sommerhusejer oplever problemer med vand på din grund.

Vand på marken

Det kan være afgørende for produktionen at forhindre oversvømmelse gennem markdræn. Drænsystemer kræver regelmæssig vedligeholdelse for at fungere optimalt. Drænspuling er indimellem nødvendigt for at rørene ikke stopper til, og det kan være en god idé at sørge for at vedligeholde dem forebyggende, så vandet kan løbe frit. Uden korrekt pleje kan drænsystemerne blive ineffektive, hvilket kan føre til våde/oversvømmede marker og derfor også tab af udbytte.

Traditionelle løsninger som dræning er ikke altid tilstrækkelige i forhold til de klimaændringer, vi ser i dag. Derfor kan naturbaserede løsninger være et alternativ eller supplement. Naturbaserede løsninger kan bidrage til små grønne områder på både mark og grund, eller i større skala i landskabet og byerne. Disse løsninger er ofte billigere end traditionelle drænløsninger, men kræver, at der afsættes plads til dem.

Af både natur- og klimamæssige grunde anbefales det at bevare og udbygge lavninger i landskabet frem for at fylde dem op og dræne vandet hurtigt væk. Ved at forstærke landskabets konturer og forlænge vandets opholdstid kan vi skabe et mere varieret landskab, der bedre kan håndtere både oversvømmelser og tørke. Dette reducerer risikoen for pludselige oversvømmelser og skaber nye levesteder for dyr- og planteliv.

De naturbaserede løsninger afhænger af lokale forhold som jordtype, geologi (herunder grundvandsstand) og nærhed til bygninger og veje.

Ofte kan det være en fordel at samarbejde med naboer om håndtering af regnvandet, da løsningerne så kan skaleres op eller kombineres.

Husk altid at indhente nødvendige tilladelser inden projektet sættes i gang.

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder er en vigtig indsats for at genskabe vådområder som enge og ådale, samtidig med at det reducerer udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Når lavbundsjorde tages ud af drift, hæves vandstanden, hvilket bidrager til at opretholde et sundt økosystem.

Er du interesseret i at udtage lavbundsjord, kan du kontakte Odsherreds Klimalandbrugspartnerskab, som støtter denne indsats. Du kan også selv undersøge muligheden for tilskud ved at tjekke, om dit område er egnet til udtagning på udtagningskort.dk.

Det er en god idé at kontakte en udtagningskonsulent, der gratis kan hjælpe med både udtagning af lavbundsjorder og etablering af vådområder. Konsulenterne kan også vejlede om de nyeste tilskuds- og kompensationsmuligheder. Find din lokale udtagningskonsulent her.

Etablering af søer

Søer forstås som ferske vådområder med et permanent vandspejl under normale vejrforhold. Nye søer etableres bedst på fugtig agerjord i omdrift eller på anden jord, der ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Hvis søen bliver større end 100 m², vil den automatisk blive omfattet af naturbeskyttelsesloven, hvorefter ændringer kræver tilladelse fra kommunen.

Småsøer og vandhuller giver liv til både vandmiljøet og det omkringliggende landskab og kan være gavnlige for jagt, dyreliv og biodiversitet.

Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledning om etablering og pleje af vådområder, som omfatter forberedelser, etableringsteknikker og vedligeholdelse. Du kan finde vejledningen her. Find desuden information om tilskud til etablering på VKST's hjemmeside.

Ønsker du at etablere en sø kræver det en landzonetilladelse i henhold til planloven, og ansøgning om tilladelse skal sendes til kommunens naturteam.

Etablering af regnvandsbassin

Regnvandsbassiner gør vandet til en vigtig ressource, hvor opbevaret vand bruges til markvanding om sommeren, især i tørre perioder. Etablering af sådanne bassiner kræver hensyn til både landskab og natur samt fremtidig beskyttelsesstatus.

Selvom regnvandsbassiner stadig er sjældne i Danmark, er de blevet anvendt på Samsø, hvor de, på grund af grundvandsmangel, er nødvendige for specialproduktionen af grøntsager.

Ved etablering skal man overveje, hvordan vandet opsamles fra dræn eller vandløb, hvordan bassinet integreres i landskabet, og hvor pumpeanlægget til vanding kan tilsluttes.

Læs mere om etablering og lovgivning af regnvandsbassiner her: Landbrugsinfo – Regnvand og vanding.

Minivådområder

Et minivådområde er et konstrueret vådområde, der fungerer som et filter til at rense drænvand for kvælstof og fosfor, før det ledes videre til vandløb eller søer. Anlægget består af flere forbundne bassiner i forskellig dybde og placeres i et drænopland, hvor det tilpasses terrænet for at undgå opstuvning eller tilbageløb i drænrør.

Hvis du overvejer at etablere et minivådområde, kan du kontakte en udtagningskonsulent, som gratis hjælper med forberedende undersøgelser og ansøgning om tilskud. Find din lokale udtagningskonsulent her.

Forbedret infiltrationsevne og bufferkapacitet

Forskningen i, hvordan man forbedrer jordens vandkapacitet og evne til at absorbere og aflede overflade- og grundvand, er stadig i udvikling, og der findes endnu ikke universelt anerkendte løsninger. Her præsenteres kort to lovende naturbaserede metoder til at forbedre jordens infiltrationsevne og bufferkapacitet.

Skovlandbrug

Træer integreret i landbrugsdriften kan effektivt hjælpe med at lede vand væk fra overfladen. Træernes dybe rødder skaber lange, ubrudte kanaler ned i jorden, hvor vandet hurtigt kan trænge ned. Det er dog vigtigt at tage højde for risikoen for nedsivning af sprøjtemidler og næringsstoffer i forbindelse med kraftig nedbør.

Desuden er træer og buske i stand til at optage store mængder vand over en længere periode, hvilket forhindrer jorden i at blive vandmættet. Det betyder, at der skabes mere plads til vand i jorden.

Økologisk Landsforening har udgivet et inspirationskatalog om skovlandbrug, som indeholder både danske og internationale eksempler: Skovlandbrug Inspirationskatalog.

Lagring af kulstof

Kulstof i jorden er kendt for at styrke jordens frugtbarhed. Det stimulerer mikrobiologien i jorden, øger porøsiteten og forbedrer jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer. Der findes flere metoder til at lagre kulstof i jorden, herunder:

Integrering af træer og buske i landbrugsdriften, som sikrer fotosyntese i flere lag.
Pløjefri dyrkning, der bevarer organisk materiale i de øverste jordlag.
Efterafgrøder, som sikrer fotosyntese og fodrer jordens mikrobielle liv med sukkerforbindelser via rødderne.
Samdyrkning, der skaber synergieffekter i jordens mikrobiologi, hvilket frigiver næring og opbygger kulstof.

Er du interesseret i at lære mere om disse metoder og erfaringerne med deres anvendelse, kan du kontakte klimateamet for yderligere vejledning og henvisning til relevante eksperter. Du kan også finde litteratur om emnet, f.eks. her: Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord.

Vand på grunden

Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR)

I stedet for blot at lede regnvandet til kloakken, kan regnvand fra tage, stier og andre befæstede flader enten fordampes, nedsives eller genanvendes lokalt. Denne tilgang kaldes Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR). LAR-løsninger kan enten være synlige i form af regnbede og grønne tage eller gemte under jorden i faskiner og lignende. Synlige LAR-løsninger kan forbedre lokalområdets æstetik og oplevelseskvalitet, samtidig med at de kan føre til besparelser sammenlignet med traditionel kloakering.

LAR anvendes ofte til at håndtere normalregn på små og lokale skalaer, men princippet kan også skaleres op til større, regionale løsninger, hvor f.eks. grøfter, regnvandsbassiner og grønne strøg anvendes til både at håndtere regnvandet og skabe merværdi i området.

LAR-løsninger kan integreres i eksisterende afløbssystemer. Det handler ikke nødvendigvis om at erstatte den traditionelle afledning af regnvand gennem rør, men om at udvide løsningsmulighederne. Kombinerede løsninger, hvor både lokale og regionale tiltag integreres med både synlige og underjordiske systemer, er ofte de mest robuste og effektive.

Eksempler på LAR-løsninger
Der er mange måder at håndtere regnvand på, alt efter de specifikke forhold på stedet. Hvis der falder tilstrækkeligt regnvand på grunden, kan flere løsninger kombineres for at udnytte regnvandet bedst muligt. Regnvandet kan håndteres ved at sørge for, at det enten fordampes, nedsives i jorden eller ledes væk over fladen via grøfter, kanaler eller vandløb – ofte i forbindelse med forsinkelsesbassiner, som forhindrer oversvømmelser.

De mest anvendte LAR-løsninger kan opdeles i følgende kategorier:

Nedsivning: Gennem faskiner, regnbede, græsplæner, grøfter eller grønne lavninger.
Fordampning: Gennem grønne tage, som både kan akkumulere og forsinke regnvand under kraftig nedbør, samt træer og planter.
Lokal opsamling og anvendelse: Til f.eks. havevanding, toiletskyl eller tøjvask.
Forsinkelse: I regnvandsbassiner eller andre forsinkelsesanlæg for at reducere risikoen for oversvømmelser.

Samlet set giver LAR-løsninger mulighed for at anvende regnvandet som en ressource, samtidig med at man minimerer risikoen for oversvømmelser og skaber rekreativ værdi i lokalområdet.

Du kan finde nyttig litteratur og vejledninger om lokal regnvandshåndtering på hjemmesiden klimatilpasning.dk.

Vandløbsvedligeholdelse

Vandløb spiller en central rolle i klimatilpasning, da de er en vigtig del af den infrastruktur der håndterer overfladevand og beskytter mod oversvømmelser. Derfor er det vigtigt at sikre, at både offentlige og private vandløb er vedligeholdt.

Private vandløb

Vandløbet skal kunne aflede vand og have en god miljømæssig kvalitet med et varieret plante- og dyreliv og mindske risikoen for uønsket vand på grundene.

Ligger der et privat vandløb på din ejendom, er det dig, der har vedligeholdelsespligten med mindre der er truffet en anden afgørelse. Dræn og grøfter er også vandløb.

Det betyder, at det er dig, som bredejer, der skal udføre og betale for vedligeholdelsesarbejdet i de vandløb, der findes på ejendommen.

Læs mere om, hvordan du vedligeholder private åbne vandløb her.

Læs mere om, hvordan du vedligeholder private rørlagte vandløb her.

Offentlige vandløb

Ligger der et offentligt vandløb på din ejendom, er det kommunen, som vedligeholder det.

Vandløbenes evne til at lede vand væk afhænger bl.a., hvor brede og dybe de er, og hvor meget plantevækst der i vandløbet, som også kaldes grøde. Derfor kræver det ofte løbende vedligeholdelse i form af fx grødeskæring for at sikre en effektiv vandgennemstrømning.

I offentlige vandløb skal Odsherred Kommune udføre vedligeholdelsen og betale for arbejdet. Vi udfører vedligeholdelsen efter bestemmelserne i vandløbsregulativerne.

Læs mere om kommunens arbejde med at vedligeholde offentlige vandløb her.

Vedligehold din kloak og afløb

Hvis du ejer et hus eller anden ejendom tilkoblet kloak, så er alle
kloakker/spildevandsledninger på din grund private - og dermed dit ansvar som
grundejer. Dette gælder også for grundejerforeninger med fællesprivate kloakker.
Det betyder, at du selv skal sørge for at vedligeholde kloakken på din egen grund, så
den fungerer i det daglige. Det er et lovkrav, at du benytter en autoriseret
kloakmester til dette arbejde.

Bor du i et område, hvor spildevand og regnvand afledes i én og samme ledning, så
kan det desuden være en god idé at sikre dine evt. kælderafløb mod opstuvende vand fra kloakken under skybrud og lignende. Dette kan du f.eks. gøre med et
højvandslukke eller en kontraventil.

Blade kan sætte sig foran riste og tilstoppe afløb, så vandet ikke kan afledes. Derfor er
det en god ide, at fjerne bladene med en kost.

Kystbeskyttelse

Ligger din ejendom i et risikoområde ved kysten, bør du overveje at sikre din
ejendom mod oversvømmelse ved varsel om forhøjet vandstand. Det er muligt at
hente sække hos beredskabet, som man selv fylder med sand som værn mod
oversvømmelse.

Hold øje med Odsherred Kommunes hjemmeside og Facebook, hvor vi i tilfælde af varsling om høj vandstand løbende opdaterer og giver informationer om afhentning af sand og sandsække. Læs mere om at beskytte din bolig mod ekstremt vejr her.

Odsherred Kommune skal give tilladelse til evt. højvandsmure og
digeprojekter, som skal sikre mod forhøjet vandstand, såvel som mod erosion, inden
de etableres. Læs mere om etablering af værn mod oversvømmelser her.

Vand på vejen

Ekstrem vejr - beskyt din bolig

Klimatilpasningsløsninger i fællesskab

Odsherred Kommune arbejder aktivt for at skabe lokale klimatilpasningsløsninger i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og foreninger. I demonstrationsprojektet kan kommunen hjælpe med at finde ud af, hvad borgerne selv kan gøre for at vandet ledes hen, hvor det ikke gør skade eller hvor det kan forsinkes i oplandet, og bidrage med relevant viden og vejledning til klimatilpasning af grunde og ejendomme. Da kommunens rolle udelukkende er faciliterende og vejledende kræver igangsættelsen af et demonstrationsprojekt engagement fra de berørte borgere.  

Formålet er at øge modstandskraften mod ekstremvejr og samtidig skabe merværdi for lokalsamfundet.

Skriv til klima@odsherred.dk hvis du har forslag eller spørgsmål til lokale demonstrationsprojekter.

Læs eksempler på lokale demonstrationsprojekter herunder.

Grøftenetværk for fritidshusejere i Nykøbing-Rørvig

Vandproblemer fører til biodiversitetspark

Klimatilpasning på tværs af kommunen

Odsherred Kommune arbejder på at koordinere og implementere klimatilpasningstiltag på tværs af alle sektorer, blandt andet ved at integrere klimatilpasning i ny planlægning af by og landskab. Derfor er hele kommunen udpeget som klimatilpasningsområde i kommuneplanen. Det betyder bl.a., at klimatilpasningsløsninger altid indtænkes ved anlæggelse af ny, og vedligehold af eksisterende infrastruktur. Dette kan fx være ved at hæve vejkanten så bagvedliggende ejendomme beskyttes.

For at sikre, at vi er godt rustet til fremtidens klimaudfordringer, arbejder Odsherred Kommune med langsigtede og helhedsorienterede løsninger. Vi fokuserer på at skabe sammenhæng i landskabet gennem klimatilpasningstiltag, der både håndterer regnvand, beskytter mod oversvømmelser og skaber grønne byrum og landskaber. Ved at integrere klimatilpasning i landskabspleje og byudvikling sikrer vi, at tilpasningen ikke kun er funktionel, men også æstetisk og bæredygtig.