Hvor og hvordan skal vedvarende energianlæg og skovrejsning etableres?

Kommuneplantillægget udpeger områder, hvor skovrejsning er:

• ønsket
• ikke ønsket
• ønsket med forbehold for andre hensyn.

Samt retningslinjer for særlig indpasning af nye skovområder i landskabet.

Kommuneplantillægget udpeger 4 større egnede områder til opstilling af lavere, vedvarende energianlæg i form af solenergianlæg og retningslinjer for deres indpasning med hensyn til landskab, natur og naboer.

Kommuneplantillægget udpeger ét egnet område og retningslinjer for opstilling af høje vedvarende energianlæg i form af vindmøller.

Kommuneplantillægget udpeger kommunens bevaringsværdige landskaber ud fra et ønske om at sikre de særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og landskabselementer.

Kommuneplantillægget udpeger kommunens større sammenhængende landskaber ud fra et ønske om at styrke og udvikle den landskabelige sammenhæng mellem landskaber med landskabsværdi, samt en prioritering af at værne om kommunens kystlandskaber, naturinteresserne i grønt danmarkskort samt lavbundsområder.

Kommuneplantillægget inddeler landskabet i landskabstyper, der skal sikre at landskabets forskellige karaktertræk opretholdes og om muligt styrkes.

Nej, det gør der ikke.

De udpegede områder i kommuneplantillægget viser, hvor landskabet på baggrund af en landskabsanalyse vurderes at være mindst sårbart for forandringer og dermed mest velegnet til opstilling af bl.a. større solcelleanlæg.

Fra at der potentielt kunne etableres solcelleanlæg i hele kommunen, begrænser kommuneplantillægget dette til nogle udvalgte større områder. Det samlede udpegede areal udgør i alt knap 3.200 ha og udgør en slags ”brutto-areal”. Konkrete projektforslag inden for det udpegede areal skal stadig gennem en planproces og godkendes politisk før de rent faktisk kan realiseres. Det samme gælder for vindmølleprojekter.

Ja, det kan der godt.

De udpegede solcelleområder gælder for anlæg der er større end 2,5 hektar. Anlæg på mindre end 2,5 hektar kan på baggrund af en konkret vurdering om bl.a. indpasning i landskabet placeres udenfor de udpegede områder. Byrådet skal i alle tilfælde beslutte at der skal udlægges et område til ”tekniske anlæg”. Mindre anlæg gennemføres med samme proces som de større anlæg med miljøvurdering, borgerhøringer, projekttilpasning, lokalplan og endelig et kommuneplantillæg for det pågældende anlæg.

Nej, alle vedvarende energianlæg i kommunen skal igennem en lokalplanproces hvor inddragelse og høring af naboer er en del af processen. Dette ændrer kommuneplantillægget ikke på. 

Kommunen modtager løbende henvendelser fra udviklere, som ønsker at etablere vedvarende energianlæg i kommunen. Når kommuneplantillægget er vedtaget, vil kommunen bede udviklerne beskrive, hvordan deres projekt lever op til kommunens retningslinjer for vedvarende energianlæg.  Administrationen vil pulje disse projektforslag og fremlægge dem samlet til politisk behandling. Hermed kan politikerne sammenligne projekterne med hinanden og vælge hvilke projekter, de ønsker, at administrationen skal arbejde videre med og igangsætte en lokalplanproces for.

Denne procedure er inspireret af andre kommuner, bl.a. Holbæk Kommune.

Ja det kan de godt.

Kommuneplantillægget er udelukkende en rettesnor for i hvilke områder, det vurderes mest hensigtsmæssigt landskabeligt at placere større vedvarende energianlæg.

Politikerne kan derfor vælge ikke at godkende projekter, også selvom de ligger inden for de udpegede områder.

Miljøstyrelsen vurderer risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet fra solcelleanlæg til generelt at være lille. Dette afhænger af hvilke materialer de konkrete solcellepaneler består af. Derfor indgår der i kommuneplantillægget en retningslinje for solenergianlæg som lyder at:

”Der ikke må etableres solcelleanlæg inden for BNBO, som udgør en øget fare for forurening af grundvandet, eller etableres solcelleanlæg inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, som medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.”

Som en del af planprocessen for et konkret vedvarende energianlæg, vil der blive udarbejdet en miljøvurdering hvor bl.a. påvirkning af grundvandet vil blive belyst.

Odsherred Kommune har et helt unikt landskab som blandt andet er anerkendt af UNESCO. Derfor har vi et særligt ansvar for at sørge for, at de forandringer i landskabet, som bl.a. vedvarende energianlæg og skovrejsning vil medføre, ikke sker på bekostning af disse landskabsværdier. Derfor er udpegningerne for vedvarende energianlæg og skovrejsning baseret på en landskabsanalyse og kommunen har haft en landskabsarkitekt på opgaven.

Øvrige hensyn som natur og grundvand er dog tænkt ind i retningslinjerne for både vedvarende energianlæg og skovrejsning.

Etablering af solcelleanlæg, vindmøller og skovrejsning inden for de udpegede områder er uanset denne udpegning underlagt anden lovgivning, herunder beskyttelseshensyn i naturbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen og museumsloven, råstofloven mv.

Etablering af solcelleanlæg på tagflader er en anden vigtig del af en grøn energiomstilling og en udvikling som kører sideløbende med etablering af landbaserede anlæg. Tagbaserede anlæg er for øjeblikket mindre omkostningseffektive at etablere (øre pr kWh) end landbaserede anlæg. En Rambøll analyse lavet for Vejle Kommune viser, at tagbaserede anlæg er op til fire gange mindre omkostningseffektive end landbaserede anlæg. Dette er en af forklaringerne på at mange ønsker at etablere større landbaserede anlæg.

Ønsker du at montere solceller eller solfangere på dine bygninger, kan du læse mere om hvad du skal være opmærksom på, på kommunens hjemmeside

Den gældende lovgivning om afstandskrav til beboelse betyder, at der med den spredte bebyggelse, som findes i det åbne land i kommunen, kun er ganske få områder hvor høje vindmøller kan placeres. Af disse områder viser landskabsanalysen at kun området i Sidinge Fjord egner sig til større vindmøller. Hvis et vindmølleprojekt udenfor det udpegede område omfatter frivilligt opkøb og nedlæggelse af boliger som betyder at projektet dermed lever op til gældende afstandskrav, skal der laves en konkret vurdering af, hvorvidt projektet kan leve op til kravene om landskabelig indpasning.

Jo, det kan man godt.

Vindmølleudpegningen i kommuneplantillægget gælder for det som kaldes "tidssvarende vindmøller" hvilket i øjeblikket svarer til vindmøller på op til 185 m. Dette er en anden type vindmølle end husstandsvindmøller. Ønsker du at opstille en husstandsvindmølle kan du læse mere om hvad du skal være opmærksom på, på kommunens hjemmeside.

Ifølge kommunens klimaplan skal egenproduceret vedvarende energi dække 70% af det lokale elforbrug i 2030. Den seneste opgørelse fra Energinet viser at lokalproduceret vedvarende energi i 2023 dækkede 5 % af det samlede elforbrug indenfor Odsherreds geografi. Det lokalplangodkendte anlæg ved Solpark Lammefjord (133 ha) forventes at kunne producere ca. 175 mio. kWh pr. år svarende til 75% af kommunens elforbrug i 2023 og elforbruget i ca. 39.000 husstande. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets fremskrivning af udviklingen i elforbruget viser en markant stigning frem til 2035 grundet øget elektrificering af bl.a. transportsektoren, varmepumper i husholdninger og til fjernvarme. Derfor vil det være nødvendigt at planlægge for yderligere vedvarende energiproduktion for at indfri kommunens 70% målsætning.

I sidste ende er det de lokale politikere der beslutter, hvor meget vedvarende energi, herunder solceller på land, der skal være i kommunen.