Uddannelsesvejledning
Sidens indhold
Vejledning i grundskolen
Uddannelsesvejledning i overbygningen
Uddannelsesvejlederne forestår vejledningen af alle elever i 7.-10. klasse i Odsherred Kommune – det gælder både folkeskoler, friskoler samt specialtilbud.
Uddannelsesvejledningens opgave er at orientere om uddannelsesmuligheder for eleverne efter 9./10. klasse. Gennem vejledningsaktiviteter skabes mulighed for, at eleverne kan reflektere over egne muligheder og begrænsninger for at kvalificere valget af ungdomsuddannelse.
Uddannelsesvejledningens opgave er desuden at bidrage til en god overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne eller anden aktivitet.
Uddannelsesvejledningen gennemføres fra 7. til 10. klasse i samarbejde med skolen, eleven og forældrene.
Alle elever i 7.-10. klasse deltager i kollektiv vejledning med deres klasse. I den kollektive vejledning bliver eleverne præsenteret for forskellige typer af uddannelser og job, så valg af uddannelse sker på et reflekteret og oplyst grundlag.
Den kollektive vejledning indeholder blandt andet:
- introduktion til ungdomsuddannelsesmuligheder, herunder uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
- introduktion til UddannelsesGuiden (ug.dk)
- introduktion til eVejledningen
- introduktion til introforløb på 8. årgang
- introduktion til brobygning på 9. og 10. årgang
- introduktion til ansøgnings- og optagelsesprocessen.
Formålet er at give indsigt i de uddannelsesmuligheder, der findes efter 9. eller 10. klasse og understøtte, at eleverne reflekterer over egne kompetencer, potentialer og uddannelses- og erhvervsmuligheder.
Vejledning i 8. klasse
På 8. årgang tilbydes 9 lektioner kollektiv vejledning.
I den kollektive vejledning bliver du præsenteret for forskellige typer af ungdomsuddannelser, således valget af ungdomsuddannelse sker på et oplyst grundlag.
I 8. klasse kommer du på introduktionskursus på mindst én erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Derudover er der introduktionskurser til almen gymnasial ungdomsuddannelse.
Du bliver introduceret for Introkurserne, som har en varighed på 5 dage. I efteråret deltager du sammen med din klasse på en Skills-dag på erhvervsuddannelserne. I foråret besøger du sammen med din klasse to forskellige ungdomsuddannelser, to dage hvert sted. Det kunne f.eks. være STX, HHX, HTX eller HF.
Introduktionsdagene i 8. klasse er obligatoriske for alle.
Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal give eleverne indblik i de forskellige ungdomsuddannelser. Introduktionskurserne skal bidrage til, at eleven bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Praktik i 8. klasse
Alle elever i folkeskolen har ret til at komme i praktik, også kaldet erhvervspraktik, i en uge i 8. klasse eller en uge i 9. klasse. Retten gælder alle, også elever med særlige behov eller handicap.
Hvis du ønsker at komme i praktik i en virksomhed, kan du finde din praktikseddel her:
Vejledning i 9. klasse
På 9. årgang tilbydes 7 lektioner kollektiv vejledning.
I den kollektive vejledning bliver eleverne præsenteret for forskellige typer af ungdomsuddannelser, således valget af ungdomsuddannelse inden 1. marts sker på et oplyst grundlag.
Hvis du er uafklaret i forhold til dit uddannelsesvalg, tilbyder skolen et brobygningsforløb i 9. klasse.
Brobygning er et forløb, hvor du afprøver en ungdomsuddannelse i en kortere periode. Brobygningsforløbet kan foregå på en erhvervsskole eller på en gymnasial uddannelse.
Praktik i 9. klasse
Alle elever i folkeskolen har ret til at komme i praktik, også kaldet erhvervspraktik, i en uge i 8. klasse eller en uge i 9. klasse. Retten gælder alle, også elever med særlige behov eller handicap.
Hvis du ønsker at komme i praktik i en virksomhed, kan du finde din praktikseddel her:
Optagelse.dk
Når du skal søge om 10. klasse, efterskole eller ungdomsuddannelse, skal du udfylde en ansøgning på Optagelse.dk. Når ansøgningen er klar, skal en af dine forældre underskrive den via NemID og dermed afsende den.
Ansøgningsfristen er 1. marts.
Vejledning i 10. klasse
På 10. årgang tilbydes 6 lektioner kollektiv vejledning.
I den kollektive vejledning bliver du præsenteret for forskellige typer af ungdomsuddannelser, således valget af ungdomsuddannelse inden 1. marts sker på et oplyst grundlag.
Alle elever i 10. klasse skal i brobygning.
Brobygning er et forløb, hvor eleven afprøver en ungdomsuddannelse i en kortere periode. Brobygningsforløbet kan foregå på en erhvervsskole eller på en gymnasial uddannelse.
I 10. klasse skal du skrive en obligatorisk selvvalgt opgave, også kaldet OSO.
Praktik i 10. klasse
Hvis du ønsker at komme i praktik i en virksomhed, kan du finde din praktikseddel her:
Optagelse til ungdomsuddannelse
Når du skal søge om en ungdomsuddannelse, skal du udfylde en ansøgning på Optagelse.dk. Når ansøgningen er klar, skal en af dine forældre underskrive den via NemID og dermed afsende den.
Ansøgningsfristen er 1. marts.
Specialvejledning
På langt de fleste områder gælder det, at uddannelsesvejledning af eleverne i specialtilbud, følger de almene regler og den almene praksis for uddannelsesvejledning generelt. På nogle områder er der dog særregler for elever, der har særlige behov.
Generelt bærer vejledningen på specialområdet præg af at være mere individuelt tilrettelagt, end vejledningen på det almene område. I vejledningen tages der i videst muligt omfang hensyn til hele den unges livssituation.
Den individuelle vejledning indeholder blandt andet:
- introduktion til ungdomsuddannelsesmuligheder, herunder uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
- introduktion til introforløb på 8. årgang
- introduktion til brobygning på 9. og 10. årgang
- introduktion til fgu
- introduktion til ansøgnings- og optagelsesprocessen.
Elever i kommunes specialskoletilbud har mulighed for at komme i ordinær eller særligt tilrettelagt brobygning. Det er den lokale uddannelsesvejleder, der i samråd med skolen og elevens forældre vurderer, om eleven kan profitere af at deltage på de almene introkurser – og brobygningsforløb, der udbydes til elever i 8.-10. klasse.
Vurderes det, at eleven for nuværende ikke kan profitere af de ordinære tilbud, har eleven mulighed for et alternative forløb, fx brobygning på FGU.
Praktik
Alle elever i folkeskolen har ret til at komme i praktik, også kaldet erhvervspraktik, i en uge i 8. klasse og en uge i 9. klasse. Retten gælder alle, også elever med særlige behov eller handicap.
Hvis du ønsker at komme i praktik i en virksomhed, kan du finde din praktikseddel her:
Vejledning efter grundskolen
Vejledning til unge efter grundskolen
Når du går ud af grundskolen, skifter du vejleder og overgår til ungdomsvejledningen.
Du kan finde din ungdomsvejleder herunder, hvis du har brug for at vide, hvilke muligheder du har for uddannelse og job ud fra dine interesser:
Den sammenhængende skole- og vejledningsplan
Åben Vejledning
Kom til Åben Vejledning den første onsdag i måneden fra 12-14.
Kontakt den lokale uddannelsesvejledning for tilmelding.