Kørekort
Sidens indhold
Fornyelse af kørekort
Hvis du skal have fornyet dit kørekort, skal du booke en tid i Borgerservice og bestille et nyt. Vær opmærksom på, at der er leveringstid (normalt 11-15 arbejdsdage, lige nu dog op til 3 uger).
Du kan selv medbringe et pasfoto, der lever op til myndighedernes krav, men du kan også mod gebyr få taget billedet hos os.
Du kan læse kravene til et pas- eller kørekortfoto på politiets hjemmeside.
Husk at bestille tid i kommunens borgerservice.
Når du møder op i borgerservice for at forny kørekortet, er følgende dokumentation nødvendig:
- et vellignende foto. Du skal medbringe et. Nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling
- dit gamle kørekort
- identifikation (pas eller sundhedskort)
- evt. lægeattest (læs mere herom under overskriften "Hvornår skal jeg medbringe en lægeattest?")
- hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger: Du skal medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis.
Krav til kørekortfoto:
Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs- navne- eller fødselsattest, samt billedlegitimation.
Hvis du bruger kørekort-appen, skal du oprette dig i appen igen, når du fornyer dit kørekort. Når du fornyer dit kørekort, er det vigtigt, at du medbringer dit fysiske kørekort.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- fotografiet skal være uden skader
- det skal ligne dig
- have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
- billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
- hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige og synlige ansigtet skal være jævnt belyst begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- munden skal være lukket
- briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Hvis du bruger kørekort-appen, skal du oprette dig i appen igen, når du fornyer dit kørekort. Når du fornyer dit kørekort, er det vigtigt, at du medbringer dit fysiske kørekort.
Læs mere om krav til billeder og dokumentation hos Færdselsstyrelsen:
Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.
De forskellige gebyrer følger Færdselsloven, og du kan se en opdateret liste over alle gebyrer for udstedelse, fornyelse og ombytning af kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Før du indhenter en lægeattest, skal du være opmærksom på, at fornyelsen af dit kørekort først bør ske umiddelbart op til, at gyldigheden på kørekortet udløber. Det betyder, at fornyelsen kan ske, hvis kørekortets gyldighedstid udløber inden for en kortere periode på fx 3 måneder.
Du skal som udgangspunkt ikke vedlægge lægeattest, når du skal forny kørekort til kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E, samt T/M:
- AM (lille og stor knallert)
- A1, A2 og A (lille, mellemstor og stor motorcykel)
- B og B/E (almindelig bil og bil med stort påhængskøretøj)
- T/M kørekort til traktor/motorredskab.
Hvis dit kørekort tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager, skal du medbringe en lægeattest når du skal forny dit kørekort.
Du skal altid vedlægge en lægeattest, hvis du skal forny et kørekort i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E, samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring:
- C1 og C (lille og stor lastbil)
- C1/E, C/E, D1/E, D/E (henholdsvis lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj)
- D1 og D (lille og stor bus)
- kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.
Når dit kørekort er ved at udløbe, skal du henvende dig til en af landets kommuner, som vurderer om betingelserne for fornyelse af kørekortet er opfyldt.
Den 1. juli 2017 trådte der nye regler i kraft om fornyelse af kørekort for ældre. Det betyder, at hvis du er fyldt 70 år eller mere, og du skal have fornyet dit kørekort, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Dit kørekort kan tidligst fornyes 3 måneder inden du fylder 70 år.
Kørekort til gruppe 1 udstedes som udgangspunkt med en gyldighed på 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.
Gruppe 1:
AM - Stor knallert
A1 - Lille motorcykel
A2 - Mellemstor motorcykel
A - Stor motorcykel
B - Almindelig personbil
BE - Almindelig bil med stort påhængskøretøj
TM - Traktor og motorredskab
Du skal være opmærksom på, at hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.
Det er ikke altid muligt ved indleveringen af ansøgningen at se om der skal afleveres en lægeattest, da det kan kræve en nærmere undersøgelse af sagen at se om kørekortet tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.
Et kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet.
Gyldighedstid for kørekort i kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt til traktor/motorredskab
Kørekort, som udstedes efter 19. januar 2013, får som udgangspunkt følgende gyldighedsperiode:
15 år:
- AM (lille og stor knallert)
- A1, A2 og A (lille, mellemstor og stor motorcykel)
- B og B/E (almindelig bil og bil med stort påhængskøretøj)
- kørekort til traktor/motorredskab.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan udstedes med kortere gyldighed end 15 år.
Gyldighedstid for kørekort i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
Kørekort, som udstedes efter 19. januar 2013, får som udgangspunkt følgende gyldighedsperiode:
5 år:
- C1 og C (lille og stor lastbil)
- D1 og D (lille og stor bus)
- C1/E, C/E, D1/E, D/E (henholdsvis lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj)
- kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.
Gyldighedstid for personer over 70 år
Gyldighedstiden for kørekortet i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring vil afhænge af din alder på tidspunktet for udstedelsen:
- fyldt 70 år, men ikke 71: 4 år
- fyldt 71 år, men ikke 72 år: 3 år
- fyldt 72 år, men ikke 80 år: 2 år
- fyldt 80 år: 1 år
Kørekort kan – bl.a. som følge af helbredsmæssige grunde – udstedes med kortere gyldighed end 5 år.
Hvis det er mere end 3 år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge og bestå en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort
Kørekort af EF- eller EU-modellen, der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet.
Alle kørekort skal dog senest 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel, som til forveksling ligner et kreditkort.
Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt, at du skal ansøge om nyt kørekort, men du kan godt ansøge om et duplikatkørekort med det nye navn.
Duplikatkørekort er en kopi af det kørekort du har, blot med dit nye navn. Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved enhver kommune i Danmark.
Det koster 360 kr. (2024) at få udstedt et nyt (duplikat) kørekort.
Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag.
Mistet, slidt eller ødelagt kørekort
Hvis du mister dit kørekort eller hvis dit kørekort er
slidt, knækket eller ødelagt, skal du møde personligt op i borgerservice for at
ansøge om at få udstedt et duplikatkørekort.
Husk at bestille tid i borgerservice.
Duplikatkørekort er en kopi af det
kørekort, du har mistet. Duplikatkørekortet er derfor dit nye kørekort.
Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved enhver kommune i Danmark.
Priser på duplikatkørekort, midlertidigt erstatningskørekort, internationalt kørekort og turistkørekort (2024) | Pris |
Midlertidigt erstatningskørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert) | 220 kr. |
Udstedelse af duplikatkørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert) | 360 kr. |
Udstedelse af duplikatkørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert) | 180 kr. |
Udstedelse af internationalt kørekort | 30 kr. |
Udstedelse af turistkørekort | 0 kr. |
Midlertidigt erstatningskørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert) | 180 kr. |
Du kan også se de aktuelle priser for duplikatkørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
- Du kan få udstedt et duplikatkørekort, hvis:
- Hvis du mister dit kørekort
- Hvis dit kørekort er meget slidt, knækket eller ødelagt
- Hvis du skifter navn
- Hvis du ønsker et kørekort af kreditkorttypen
- Hvis du har sædvanlig bopæl i Danmark og mister dit kørekort som er udstedt i et af de andre EU- eller EØS-lande
Du skal være opmærksom på, at alle kørekort, der udstedes fra den 19. januar 2013, er gyldige i højest 15 år afhængig af dit kørekorts kategori(er), alder og dit helbred.
Mens du venter på, at du får et duplikatkørekort (kopi af det mistede kørekort, og som erstatter dit gamle, varige kørekort), kan du ansøge om at få et midlertidigt kørekort i borgerservice i kommunen.
Husk at bestille tid i borgerservice.
Det midlertidige kørekort udstedes med det samme.
Begrænsninger ved et midlertidigt kørekort
Et midlertidigt kørekort er gratis og gælder kun i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Det midlertidige kørekort gælder kun i en begrænset periode og kun frem til, du får dit nye kørekort - duplikatkørekortet.
Hvis du skal køre i udlandet, bortset fra Norge, Sverige, Finland og Island, og ikke kan nå at få udstedt et nyt kørekort, kan du få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort.
Du kan søge om at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort hvis:
- dit duplikatkørekort (dit nye kørekort) ikke kan nå at blive udstedt, inden du skal bruge det
- du skal køre bil i udlandet – bortset fra Finland, Island, Norge og Sverige.
Priser på ombytning af kørekort (2024) | Pris |
Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert) |
360 kr. |
Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert) | 180 kr. |
Tvungen ombytning som følge af nye regler og lignende | 180 kr. |
Se de aktuelle priser på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Du skal henvende dig i kommunens borgerservice for at ansøge om udstedelse af et duplikatkørekort (nyt kørekort) eller midlertidigt kørekort. Du kan ansøge ved enhver kommune i Danmark.
Husk at bestille tid i borgerservice.
Hvis du har mistet kørekortet, skal du underskrive en erklæring under strafansvar. Du underskriver erklæringen på kommunen. Finder du dit kørekort igen efter at have fået et duplikatkørekort (nyt kørekort), skal dit oprindelige kørekort afleveres til kommunen.
Inden du møder op i borgerservice, skal du først sikre dig, om der kræves tidsbestilling inden fremmøde. Herudover skal du medbringe:
- et fotografi
- gyldig legitimation, eksempelvis gyldigt pas
- opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- fotografiet skal være uden skader
- det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
- billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
- hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
- ansigtet skal være jævnt belyst
- begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- munden skal være lukket
- briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe et foto. Nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling.
Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag.
Læs mere om dine klagemuligheder på Færdselsstyrelsens hjemmeside
I bekendtgørelsen om kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne for at tage kørekort.
Andre sider
Kørekort-app
For at kunne oprette dig i kørekort-appen kræver det, at du har et gyldigt dansk kørekort i kørekortregisteret. Hvis det er første gang, du opretter dig, kan det tage op til 25 timer, før din oprettelse kan gennemføres.
Derudover skal du også bruge:
- et MitID
- et gyldigt dansk pas, diplomatpas, tjenestepas eller grønlandsk pas.
Du kan downloade kørekort-appen fra den danske App Store eller Google Play.
Tekniske krav
Kørekort-appen er tilgængelig til både iPhones og Android-telefoner. Din mobiltelefon skal som minimum opfylde følgende krav:
- for iPhones gælder det, at du har en iPhone 7 eller nyere, der kører iOS 14 eller nyere
- for Android-telefoner gælder det, at din mobiltelefon kører Android 9.0 Pie eller nyere og er udstyret med NFC.
Kørekort-appen er et frivilligt supplement til dit fysiske kørekort og fungerer som gyldigt kørekort i Danmark.
Det betyder, at du kan lade dit fysiske kørekort ligge i skuffen derhjemme, så længe du i stedet kan fremvise din kørekort-app.
Behold dog dit fysiske kørekort, for det skal du stadig bruge, når du kører i udlandet.
Med appen kan du:
- dokumentere, at du har et kørekort under kørsel i Danmark
- fremvise dit kørekort på mobilen de steder, hvor du eller plejer at bruge dit kørekort, fx som id-bevis.
Det er dit ansvar at kunne fremvise dit kørekort i appen til politiet. Er din mobiltelefon løbet tør for strøm, eller har den en ødelagt skærm, kan du få en bøde for ikke at have medbragt dit kørekort under kørslen.
Kørekort-appen følger gyldigheden af dit fysiske kørekort. Det betyder, at du skal have et gyldigt dansk kørekort for at kunne oprette appen, og hvis du fornyer dit kørekort, skal du oprette dig i appen igen. Når du skal forny dit kørekort, er det vigtigt, at du medbringer dit fysiske kørekort.
Kørekort-appen er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Justitsministeriet, Rigspolitiet, Transportministeriet og Færdselsstyrelsen.
Du kan kun bruge kørekort-appen i Danmark
Kørekort-appen kan kun bruges som gyldigt kørekort i Danmark. Husk derfor dit fysiske kørekort, når du rejser til udlandet.
Politiet kan scanne din kørekort-app
Bliver du bedt om at vise dit kørekort til politiet, skal du med kørekort-appen vise en QR-kode til politiet, som de scanner for at tjekke din kørekort-app.
Kørekort-appen som id-bevis
Hvis du bruger din kørekort-app som id-bevis i andre sammenhænge, fx til at hente en pakke eller ved køb af varer med aldersbegrænsning, kan den person, der tjekker din kørekort-app bede om at scanne den QR-kode, der er beregnet for denne kontrol. Dette er for at få sikkerhed for, at din app er ægte, og at du er indehaveren af id-beviset.
Dit kørekort skal være gyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister. Ellers kan du ikke oprette dig i kørekort-appen. I visse tilfælde kan dit kørekort fremstå som ugyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister, fx hvis det har været meldt stjålet, udløbet eller hvis du har fået frakendt dit kørekort.
Hvis du får at vide i kørekort-appen, at dit kørekort ikke er gyldigt, og du ikke mener, at dit kørekort har været meldt stjålet, udløbet eller frakendt, bedes du kontakte Færdselsstyrelsen.
Telefon: 72 21 88 99
Færdselsstyrelsen vil hjælpe dig så godt som muligt og undersøge, om der skulle være en fejl i kørekortregistret. Hvis der er en fejl, har Færdselsstyrelsen mulighed for at rette i registeret. Der kan gå op til 30 dage fra opdateringen af oplysninger i kørekortregisteret til, at du vil kunne oprette dig i kørekort-appen.
Kørekort-appen følger gyldigheden af dit fysiske kørekort. Det betyder, at du skal have et gyldigt dansk kørekort i kørekortregisteret for at kunne oprette appen.
Hvis du får et nyt kørekort eller fornyer dit kørekort, skal du huske at oprette dig i appen igen. Det vil ikke automatisk blive opdateret til det nyeste.
Når vi har modtaget de nye informationer i kørekortregisteret, kan du oprette dig i kørekort-appen.
Hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til kørekort-appen, kan du kontakte supporten.
Support kan kontaktes på:
Tlf. 33 98 00 90
Telefontid:
- Mandag til fredag kl. 08:00-20:00
- Weekend og helligdage, samt grundlovsdag kl. 10:00-16:00
- Den 24. og 31. december kl. 10:00-14:00
Skriv til os:
Vejledning til at oprette dig i kørekort-appen
Hvis du har brug for hjælp til at oprette dig i appen, kan du læse mere i vejledningen.
Vi modtager en del henvendelser vedrørende mulighed for at indbygge tjek af QR-koden på kørekort-appen i andre løsninger. Vi gør derfor opmærksom på, at QR-koden til ID udelukkende kan verificeres gennem den indbyggede scannerfunktion i kørekort-appen.
Bemærk, at selvom det er muligt at scanne dele af sekvensen af QR-koden med andre scannere, er dette i sig selv ikke nok til at verificere ægtheden af de data, der fremgår af kørekort-appen. Det skyldes, at der skal anvendes informationer om en nøgle fra Digitaliseringsstyrelsen til at verificere, at data i QR-koden er udstedt og signeret af Digitaliseringsstyrelsen.
Digitaliseringsstyrelsen er i gang med at afdække mulighederne for at stille de nødvendige informationer til rådighed, for at verificering af kørekort-appen kan indbygges i andre løsninger. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, om eller hvornår det eventuelt bliver muligt.
EU-reglerne kræver, at et kørekort udstedes fysisk. Derfor gælder kørekort-appen også kun under din kørsel i Danmark.
Du skal bruge dit danske pas, for at dit pasfoto kan komme ind på kørekort-appen. Dit pas indeholder en chip, hvor dit pasfoto ligger, og når du scanner passet med appen, hentes fotoet ind i din kørekort-app.
Fotoet fra dit fysiske kørekort er ikke gemt nogen steder, efter at dit fysiske kørekort blev trykt. Dit pasfoto kan bruges i appen i stedet, fordi det overholder samme krav, som gælder for dit kørekortfoto. Dine øvrige kørekortoplysninger henter vi fra kørekortregisteret.
Desuden bruges CPR-nummeret i dit pas til at sikre din identitet ved at samstemme oplysningerne fra MitID og dit kørekort.
For at oprette dig i kørekort-appen, skal du have:
- MitID
- gyldigt dansk kørekort
- gyldigt pas med dansk CPR-nummer.
Kørekort-appen er udviklet som supplement til det fysiske kørekort, som er omfattet af den danske kørekortbekendtgørelse, og du skal derfor have et gyldigt dansk kørekort i kørekortregisteret for at kunne oprette dig i appen.
For at være sikker på din identitet, skal oplysningerne fra dit MitID, kørekort og pas kunne sammenstilles. Det er kun pas, som indeholder et dansk CPR-nummer, som kan anvendes ved oprettelse af appen.
Du kan ikke bruge et udenlandsk pas, fordi det ikke indeholder et dansk CPR-nummer. Der kan derfor ikke foretages et match mellem et MitID, kørekort og pas, hvis ikke det er dansk og dermed indeholder et CPR-nummer.
Din kørekort-app vil ikke træde i stedet for det fysiske kørekort, men derimod være et supplement til det fysiske kørekort. Det skyldes blandt andet, at EU-reglerne kræver, at kørekortet udstedes fysisk. Derfor gælder kørekort-appen kun under kørsel i Danmark.
Kørekort-appen kan kun anvendes på én mobiltelefon ad gangen. Når du har oprettet dit kørekort på en ny telefon, bliver det automatisk afmeldt fra din gamle telefon.
Vær særligt opmærksom, hvis du opsætter din nye telefon ved brug af en sikkerhedskopi af din gamle telefon. I det tilfælde skal du oprette dig i appen igen.
Hvis du bruger kørekort-appen som id-bevis, fx til at købe alkohol eller hente en pakke, kan medarbejderen eventuelt bede om at scanne din kørekort-app for at foretage et ekstra sikkerhedstjek af appen.
Du kan læse mere om at scanne kørekort-appen i vejledningen herunder.
Du kan også se i en video, hvordan du fremviser kørekort-appen med QR-koder til politiet eller som id-bevis.
Du kan nulstille din kørekort-app inde i appens menu, hvis du fx:
- mister du din mobiltelefon
- låner din mobiltelefon til en anden
- ikke har lyst til at være oprettet i kørekort-appen mere.
Du nulstiller appen ved at bruge selvbetjeningen "Administrér din kørekort-app", som du finder ved at klikke på Start og logge ind med dit MitID.
Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata i løsningen her:
Du kan også anmode om et udtræk af alle de persondata, som vi opbevarer om dig i løsningen, ved at trykke på Start og logge ind med dit MitID.
Kørekort-appen har ikke adgang til information om, hvor du færdes med appen, eller hvordan du bruger den. Digitaliseringsstyrelsen har kun adgang til de normale app-oplysninger fra App Store og Google Play om, hvor mange der har downloadet og installeret samt afinstalleret appen, og hvilke typer enheder der er anvendt.
Kørekort-appen kan kun anvendes i borgerservice til fx udstedelse af pas eller MitID, såfremt det nødvendige udstyr er til stede.
Tjek gerne kommunens hjemmeside først, eller tag dit fysiske kørekort eller anden billedlegitimation med for en sikkerheds skyld.
Skulle der være sket fejl på dit producerede kørekort, skal du tage kontakt til kommunens borgerservice. Det er kommunen der opretter eller opdaterer kørekort.
Husk at bestille tid i borgerservice.
Kørekort-appen omfatter kun det almindelige lyserøde kørekort og de kategorier, som findes på dette. Det betyder, at forskellige chaufførbeviser, som fx det gule taxakørekort og andre erhvervsbeviser, fortsat skal medbringes fysisk under kørslen.
Kørekort-appen er kun tilgængelig i den danske, svenske og tyske App Store og Google Play Store.
Af sikkerhedshensyn kan du ikke anvende kørekort-appen, hvis:
- du har en iPhone, der er ældre end iPhone 7 med et styresystem under iOS 14. Det skyldes, at ældre iPhones ikke har den teknologi, der skal bruges til at scanne et pas og hente pasfotoet ind i appen.
- du har en Android-telefon med ældre styresystemer end Android 9.0 (Pie), og som ikke er udstyret med NFC.
Hvis det er første gang, du opretter dig i kørekort-appen, og du oplever fejlbeskeden "Vi kunne ikke hente din kørekortdata", kan der være flere årsager til dette.
De mulige årsager kunne være:
- Dit kørekort er udløbet
- Dit kørekort er meldt mistet
- Dit kørekort er midlertidigt
- Dit kørekort er frakendt eller af andre grunde ikke længere tilgængeligt.
Hvis du mener, at der er sket en fejl, bedes du kontakte Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen vil hjælpe dig så godt som muligt og undersøge, om der skulle være en fejl i kørekortregisteret. Hvis der er en fejl, har Færdselsstyrelsen mulighed for at rette i registeret. Der kan gå op til 30 dage fra opdateringen af oplysninger i kørekortregisteret til, at du vil kunne oprette dig i kørekort-appen.
Hvis du oplever, at dit kørekort er forsvundet, når du åbner kørekort-appen på din iPhone, skal du
- lukke din app helt ned (et såkaldt "force-quit").
- åbne din kørekort-app igen.
Sådan laver du et force-quit:
Et "force-quit" laves på forskellig måde, alt efter din iPhone-model.
Har din iPhone en "Home-button":
- dobbeltklik på den, så der kommer
- en liste over dine nyligt brugte apps kommer frem.
- find kørekort-appen
- stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Har din iPhone ikke en "Home-button":
- stryg fingeren opad fra startskærmen
- hold fingeren i toppen af skærmen
- en liste over dine nyligt brugte apps kommer frem
- find kørekort-appen
- stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Stadig fejl - opdatér appen?
Løser det ikke problemet, kan du prøve at opdatere din app til den nyeste version, ved at gå til din App Store og søge på "Kørekort-app".
Har du fortsat problemer, kan supporten kontaktes på:
E-mail: koerekortapp@borger.dk
Telefon: 33 98 00 90 (Telefontid)
Kørekort-appen er reguleret af kørekortbekendtgørelsen.
Hent kørekort
Bemærk, at det ikke er muligt at hente kørekort for andre!
Knallertkørekort
Du kan læse mere om hvordan du tager knallertkørekort på Ung i Odsherreds hjemmeside.
Du skal have kørekort til kategori LK (lille knallert), hvis du:
- er under 18 år
- er fyldt 18 år efter 19. januar 2013 og ikke har kørekort til bil, motorcykel eller stor knallert.
Du kan få udstedt kørekort og må køre på lille knallert, når du er fyldt 15 år, men du må allerede begynde at gå til undervisning for at få dit kørekort til lille knallert, når du er 14 år og 6 måneder.
Er du fyldt 18 år før den 19. januar 2013, er det lovligt at køre på lille knallert uden knallertkørekort.
Den 19. januar 2013 trådte de nye regler i kraft, som kort fortalt betyder, at du skal have kørekort i kategorien LK (lille knallert) for at køre på knallert. De nye regler gælder, hvis du er over 18 år, ikke har kørekort til bil, motorcykel eller stor knallert og ikke tidligere har taget knallertbevis i Ungdomsskolen. Du skal samtidig op til en teoriprøve hos politiet.
Læs mere om reglerne for både lille knallert og stor knallert hos Rådet for Sikker Trafik.
Kommunen arrangerer knallertundervisning, og den foregår typisk på den kommunale ungdomsskole. Undervisningen består af både teori og praksis - dvs., at du både skal læse, udfylde skriftlige prøver og ud at køre på vejene med en lærer.
Du skal klare følgende for at få kørekort til knallert:
- følge ungdomsskolens undervisning og bestå både en teoriprøve og en praktisk køreprøve
- bestå 30 undervisningstimer - inklusiv den teoretiske og den praktiske prøve.
Før du kan gå op til den praktiske prøve, skal du desuden have gennemført et førstehjælpskursus, som er et særskilt kursus og ikke en del af knallertundervisningen.
Læs mere om reglerne og førstehjælpskurset på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside:
Læs mere om lovgivningen på Færdselsstyrelsens hjemmeside:
For at få kørekort til stor knallert (45 km/t) skal du henvende dig til en kørelærer.
Du skal have kørekort til stor knallert, hvis du ikke allerede har kørekort til bil eller motorcykel. Du kan tidligst få kørekort til stor knallert, når du fylder 18 år.
Det koster 380 kr. (2024) at gå til køreprøve for at få kørekort til stor knallert.
Læs mere om kørekort til stor knallert på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside.
Kørekort til lille knallert koster 660 kr. (2024), hvis du er under 18 år og 160 kr. (2024), hvis du er over 18 år. Nogle kommuner tager dog et ekstra gebyr for at udstede knallertkørekortet.
Det koster 300 kr. (2024), hvis du er under 18 år og ikke består den teoretiske eller den praktiske køreprøve første gang og dermed skal op til en fornyet køreprøve.
Kørekort til stor knallert koster 380 kr. (2024)
Et kørekort til lille knallert giver dig ret til at køre på en lille knallert, der højest kan køre 30 km/t.
Du skal have kørekort til stor knallert, motorcykel eller bil for at køre på en knallert 45, og du må kun bruge knallerten på vejene, altså kørebanerne - ikke på cykelstier eller lignende.
Det er forbudt at ændre på knallerten/tune den, så den kan køre stærkere. Hvis politiet får en mistanke om, at du har tunet din knallert, kan de kontrolmåle den. Hvis de har ret i, at den er tunet, får du en bøde på minimum 1.000 kr. (2024).
Ligegyldigt om din knallert er en stor eller lille model, må du kun køre på den alene. Du må altså ikke have en eller flere venner med på knallerten.
Kørsel uden kørekortet
Hvis du kører på en lille knallert uden at have knallertkørekort, koster det 1.000 kr. i bøde (2024). Hvis du kører på en stor knallert uden knallertkørekort, er bøden væsentligt større.
Glemt din hjelm?
Du skal altid huske at have hjelm på, når du kører på knallert. Det er både det sikreste og det klogeste, for hvis politiet stopper dig uden hjelm, får du en bøde på 1.500 kr. (2024).
Fuld og på knallert
Du må ikke køre på din eller andres knallert, hvis du har drukket over en vis promillegrænse af alkohol. Bliver du stoppet med for meget alkohol i blodet, får du en bøde. Bødens størrelse afhænger af, om du har kørt på en lille eller stor knallert samt af din indkomst.
Du må ikke have mere end 0,5 promille alkohol i blodet. Det er klogest helt at lade være med at drikke, hvis du skal ud at køre, for du kan ikke bedømme, hvor høj din promille er. Spirituskørsel er noget, man tager meget alvorligt, og har du en promille på over 1,2, risikerer du at blive straffet med fængsel, hvis du er 15 år eller derover.
Det er lovpligtigt at have en knallertansvarsforsikring, når du kører på knallert. Forsikringen dækker de skader, du laver, hvis du er indblandet i et uheld - også hvis du ikke selv er skyld i ulykken. Ifølge Rådet for Sikker Trafik sker det ca. 3 gange om ugen, at knallertkørere uden forsikring er indblandet i uheld.
På hjemmesiden sikkertrafik.dk kan du bl.a. se, hvordan det kan komme til at koste dig over en halv million kr. at køre uden forsikring, hvis uheldet er ude.
Hvis du mister dit knallertkørekort, kan du få udstedt et nyt i kommunens borgerservice.
- De skal bruge et gyldigt billede af dig samt legitimation. Spørg om du selv kan tage et gyldigt billede med, eller om du skal have taget det der.
- Husk at bestille tid i borgerservice.
Det koster 180 kr. (2024) at få udstedt et nyt knallertkørekort. Når du går derfra, får du et midlertidigt knallertkørekort med, og inden for ca. 6-10 hverdage får du et nyt.