Kort om ABC for mental sundhed

Odsherred er en del af partnerskabet ABC for mental Sundhed. Det betyder, at kommunen bakker op om et styrket fokus på borgernes mentale sundhed – også børn og unges – og har en række forskningsbaserede redskaber til rådighed.

ABC for mental sundhed:

A - Gør noget aktivt
B - Gør noget sammen
C - Gør noget meningsfuldt

Sammen mod ensomhed i uge 41

Hvornår har du sidst smilet til en fremmed på din vej?

Torsdag den 10. oktober er det Danmarks Mentale Sundhedsdag. Derfor vil vi i uge 41 sammen med alle dem, der lever, bor og virker i Odsherred sætte fokus på ensomhed. 

Danmarks Mentale Sundhedsdag er inspireret af WHO's World Mental Health Day, som hvert år markeres den 10. oktober.

Små handlinger mod ensomhed

ABC for mental sundhed har udviklet en række kampagnematerialer, som stiller spørgsmål til de små, men meningsfulde handlinger i hverdagen. Eksempler som at give et kompliment, smile til en fremmed eller invitere nogen på en gåtur kan være måder at række ud til hinanden og er dermed med til at forebygge ensomhed.

Du kan downloade og printe de sjove illustrationer og markere dagen på din arbejdsplads eller på de sociale medier. Eller I kan bruge dagen på at gøre noget meningsfuldt og aktivt sammen.

Undervisningsmateriale