Sygeplejeydelser i hjemmet eller i sygeplejeklinik
Sidens indhold
Sygeplejeklinikken
- Sårbehandling, Vac-behandling m.m.
- Kompression
- Dosering af medicin
- Injektioner
- Oplæring, vejledning, skift og pasning af blærekateter og stomi
- Mange andre opgaver
Sygeplejeklinikken er en del af de samlede sundhedstilbud i Odsherred Kommune.
Alle borgere, der kan transportere sig selv, bliver behandlet i en af vores sygeplejeklinikker i stedet for i eget hjem eller sommerhus.
Sygepleje er gratis, og der er sygeplejeprodukter i klinikken. Du skal dog selv medbringe din medicin, doseringsæsker samt eventuelle cremer og salver.
Du får flere fordele ved at få sygepleje i klinikken:
- Du er ikke afhængig af, at skulle vente på, at sygeplejersken kommer hjem til dig.
- Det giver større frihed til at planlægge din dagligdag.
- Du og sygeplejersken aftaler fra gang til gang, hvornår du skal komme igen.
- Du møder oftest de samme sygeplejersker.
Når du er blevet tilknyttet en sygeplejeklinik, ringer du og aftaler en tid med klinikken. Ved første besøg får du et mødekort med tid for din næste behandling.
Bliver du forhindret, beder vi dig hurtigst muligt melde afbud til den klinik, du er tilknyttet.
Du kan få sygepleje i sygeplejeklinikken på alle hverdage. Weekend efter aftale.
Sygeplejeklinikken Nykøbing
Sundhedscentret
Sygehusvej 5
4500 Nykøbing Sj
29 45 58 22
Telefontid kl. 8.00-8.30
Sygeplejeklinikken Odden
Oddenvej 296
4583 Sj. Odde
22 74 88 36
Telefontid kl. 8.00-8.30
Sygeplejeklinikken Vig
Baeshøjgård
Baeshøjgårdsvej 6
4560 Vig
21 12 44 86
Telefontid kl. 8.30-9.00
Sygeplejeklinikken Hørve
Bakkegården
Bakkegården 1
4534 Hørve
22 82 87 29
Telefontid kl. 8.00-8.30
Sygeplejeklinikken Asnæs
Bobjergvej 19
4550 Asnæs
41 39 08 00
Telefontid kl. 8.00-8.30
Hjemmesygepleje
Formålet med hjemmesygeplejen er at fremme borgeres sundhed og at give en sammenhængende pleje og behandling, når en borger er syg, hvad enten sygdommen er midlertidig, kronisk eller omhandler livets afslutning.
Sygepleje ydes til borgere uanset alder ved akut, midlertidig eller kronisk sygdom, hvor en sygeplejefaglig indsats er påkrævet.
Som udgangspunkt modtager borgerne sygepleje på sygeplejeklinikker i kommunen.
Der kan dog ved særlige behov og efter individuel vurdering ydes sygepleje i borgerens eget hjem.
Borgerne skal selv sørge for transport til og fra klinikkerne.
Sommerhusborgere modtager sygepleje i sygeplejeklinikkerne i Kommunen.
Man bliver henvist til sygeplejeklinik / hjemmesygepleje af sin praktiserende læge, af en speciallæge eller en hospitalslæge.
Borgere har også mulighed for at selv at kontakte hjemmesygeplejen.
Hvis man har brug for sygepleje, kan man få hjælp til:
- Vejledning og oplæring til at kunne klare egen sygdom og behandling
- Sårpleje og udskiftning af forbindinger
- Øjendrypning
- Indsprøjtning
- Kateter og stomipleje
- Diabetes behandling og vejledning
- Omsorgsbesøg
- Pleje af døende i eget hjem
- Vejledning om ernæring
- Pleje og behandling i forbindelse med akut eller kronisk sygdom
- Pleje og behandling i forbindelse med alvorlig sygdom eller ved livets afslutning
- Koordinering og udførsel af den lægeordinerede behandling samt observation af behandlingens effekt
- Støtte til at bestille, administrere og dosere medicin samt introduktion til dosispakket medicin
- Yde sundhedsfremme og forebyggelse til borgere mhp at bevare og styrke den enkelte borgers sundhed
Man kan ikke få sygepleje til aflevering af recepter eller afhentning af medicin på apoteket. Ej heller til aflevering af div. prøver til lægehuse.
Hjemmesygeplejersken arbejder under Arbejdsmiljøloven, som også gælder i private hjem. Ved det første besøg vurderer vi hjemmet, med henblik på at sikre at vi kan udføre arbejdet, sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Skønner vi, at der er brug for hjælpemidler, stilles disse til rådighed af kommunen. Vi stiller krav om at hjemmet er hensigtsmæssig indrettet, og at udlånte materialer opbevares forsvarligt. Hunde og evt. andre husdyr må ikke opholde sig i de rum, som vi passerer, opholder os eller udfører opgaver i.
Det er ikke tilladt at ryge for hverken personale eller borgere, så længe personalet opholder sig i borgerens hjem, og der skal være udluftet i de rum, personalet skal arbejde i.
I perioder med meget vådt vejr kan der være brug for en ekstra dørmåtte til at kunne tørre støvler og sko på, inden vi kommer ind i hjemmet.
Husnummeret skal være tydeligt, og der skal være gode lysforhold ude og inde. I tilfælde af glat føre skal adgangsveje til boligen være forsvarligt ryddet.