Tilbud om Sundhedsplejen
Hjemmebesøg
Til gravide
Sundhedsplejerskerne i Odsherred Kommune tilbyder graviditetsbesøg ved behov eller efter henvisning (se vores flyer i den gule selvbetjeningsboks). Det bedste tidspunkt for besøget er omkring 20. graviditetsuge.
Det er vores erfaring, at det kan være vigtigt at tale om graviditetens forløb og de ændringer som kommer til at ske i hverdagen, når et spædbarn kommer til og at det bedste tidspunkt for et graviditetsbesøg er omkring graviditetsuge 16-24.
Vi opfordrer til, at begge forældre deltager i graviditetsbesøget.
Hvis du/I ønsker besøg, så send en e-mail til kawpe@odsherred.dk eller ring på 29 12 16 28.
Oplys navn, adresse, telefonnummer, e-mail og forventet fødselstidspunkt - herefter vil en sundhedsplejerske kontakte dig og aftale et besøg.
Til småbørnsfamilier
Sundhedsplejen får besked fra sygehuset, eller fra jordemoderen, når I har født.
I bliver herefter kontaktet af en sundhedsplejerske med henblik på besøg. Det første besøg vil almindeligvis ligge inden for 7 dage efter I er kommet hjem fra sygehuset. Hvis I har behov for besøg før, kan I selv henvende jer til sundhedsplejen.
Inden for det første år får førstegangsfødende 5 besøg og flergangsfødende 3 besøg. Ved besøgene vejleder sundhedsplejersken i amning, udvikling, kost, samspil i familien, forebyggelse af ulykker m.v.
Familier, der har særlige behov af fysisk, psykisk eller social art kan få ekstra besøg.
I er altid velkomne til at kontakte sundhedsplejersken, uanset barnets alder.
Sundhedsplejens formål
Vores formål er at:
- Sikre børn og unge en sund opvækst
- Skabe forudsætninger for en sund voksentilværelse
- Yde en generel, sundhedsfremmende og forebyggende indsats
- Yde en indsats, der retter sig mod alle børn og unge
- Yde en særlig indsats for de svagest stillede børn og unge
Sundhedsplejersker i Odsherred kommune
Leder af Børnesundhed
Karin Wood-Pedersen
kawpe@odsherred.dk
29 12 16 28
Sundhedsplejersker
Anja - 59 66 64 22 / 24 46 71 09
Gitte - 41 21 29 58
Helle - 22 24 70 04
Lisbet - 23 26 01 61
Majken - 20 41 44 28
Maria - 40 86 81 58
Sonja - 59 66 64 22 / 24 46 71 09
Silje - 59 66 64 50 / 20 18 06 37
Lisbet - 23 26 01 61
Fødselsreaktion
Efter en fødsel er det helt almindeligt at føle sig usikker på sin nye rolle som forældre. Men hvis man som mor eller far føler sig trist og træt, energiløs eller rastløs, irritabel og sover dårligt, når man har brug for det, kan det være tegn på en fødselsdepression. Cirka 1 ud af 10 nybagte mødre får en fødselsdepression, mens op mod hver 7. mand rammes.
Fødselsdepression kan behandles, jo hurtigere des bedre, og behandling er vigtig – ikke mindst af hensyn til barnet. Sundhedsplejersker hjælper med at opspore fødselsdepressioner, men det er vigtigt, at man selv fortæller åbent om symptomer, så man kan få hjælp.