Høre-, syns,- talekonsulenter og ordblindeunderviser
Hørekonsulenten kan hjælpe dig med høreproblemer og problemer med dit høreapparat, men de kan ikke udlevere batterier m.v. til høreapparatet.
Hørekonsulenten
Du kan aftale en tid med hørekonsulenten på 58 57 90 90 mandag-fredag kl. 9-11.
Når du ringer, kan du evt. lave en aftale om at møde hørekonsulenten i Sundhedscenter Odsherred, Sygehusvej 5, 1. sal, 4500 Nykøbing Sj. Hørekonsulenten træffes typisk på sundhedscentret om mandagen.
Hørekonsulenten kan hjælpe dig med de problemer, der har med høreapparater at gøre:
- Rådgive om, hvordan du kan håndtere de vanskeligheder, du oplever som følge af hørenedsættelse
- Hjælpe med høretekniske hjælpemidler, f.eks. dørklokke, telefon og radio/TV
Høreafdelingen underviser, rådgiver og vejleder derudover voksne med
- Tinnitus
- Lydfølsomhed
- Menières sygdom
- Cochlear implant
- Hørevanskeligheder på job/uddannelse
Åben Service i Høreklinikken
I Åben Service udfører vi fejlfinding og servicering af høreapparater ved akut opståede problemer. I nogle tilfælde vil der være behov for yderligere indsats, hvilket vil kræve en viderehenvisning.
Der justeres ikke høreapparater i Åben Service.
Henvendelse i Åben Service uden tidsbestilling,- se åbningstider.
Adressen er: Nørrevangstorvet 6A, 4200 Slagelse.
Åbningstider:
- Mandag-onsdag-torsdag: 12.30-15.30
- Tirsdag: Lukket
- Fredag: 12.30-14.00
-
Da åbningstiderne kan variere, - anbefaler vi, at du orienterer dig på csu.slagelse.dk.
Har du brug for hjælp fra en synskonsulent, kan du kan træffe synskonsulenten i Sundhedscenter Odsherred efter aftale.
Synskonsulenten i Sundhedscenteret træffes tirsdag efter aftale. Bestil tid på 58 57 57 60, torsdage kl. 9.00-12.00.
Hvis du bor i Odsherred og har brug for en talepædagog, tilbyder teamet udredning og undervisning til voksne med stemmevanskeligheder eller sprog-, tale,- og kommunikationsvanskeligheder som følge efter erhvervet hjerneskade.
Du er velkommen til at henvende dig på mail til: CSU-tale@holb.dk eller på tlf. 72 36 36 07, dagligt fra 8.00-14.00
Ordblindeundervisning på Sundhedscenter Odsherred
Du kan som voksen få gratis undervisning for ordblinde i Odsherred.
I ordblindeundervisningen arbejder alle med læse-/skrivehjælpemidler. Undervisningen på Odsherred Sundhedscenter foregår på et lille hold fredage fra 9.30 - 11.45. Der er også mulighed for fjernundervisning, hvis du ikke har mulighed for at deltage med fremmøde.
LæseTek har undervisning af voksne ordblinde efter kontrakt med Nordvestsjællands HF & VUC.
For at kunne deltage i undervisningen skal du have en gyldig ordblindetest. Ordblindetesten kan laves hos os, hvis ikke du allerede er testet ordblind andetsteds.
Ordblindetest på Sundhedscenter Odsherred
På Sundhedscenter Odsherred kan du blive testet for ordblindhed. Det er gratis at blive testet. Testen er for dig som har forladt grundskolen.
Vi vil spørge ind til dine vanskeligheder med læsning og skrivning og dine krav til læsning og skrivning i hverdagen. Vi tester med Den nationale ordblindetest og supplerende test, og resultatet viser, om du er ordblind. Efter testen vejleder vi dig om dine muligheder for undervisning og kompenserende hjælpemidler. Du får efterfølgende tilsendt en testrapport med dine resultater.
Test og udredning udbydes fredage i tidsrummet 12.15 – 14.15
Kontakt
Mail: csu-laes@holb.dk / Tlf.: 72 36 36 07