Ravnsbjergvej
Projektet
Der udføres i perioden september til november et anlægsarbejde på Ravnsbjerg indenfor bygrænsen i Vig. Det er et kombineret cykelsti og trafiksikkerhedsprojekt. Se billede af projektet nedenfor.
Fra venstre mod højre ses først et vejbump, der sikrer at hastigheden kommer ned til 50 km/t. Dernæst skiltes ned til 40 km/t inden den hævede flade (gul på tegningen), hvor cykler og gående kan passere. Fra den hævede flade ses den nye cykelsti på nordsiden af Ravnsbjergvej og de to vejbump, der skal sikre lav hastighed ved passage af idrætsanlæg og skole. Den eksisterende fodgænger overgang nedlægges. Helt ude til højre ses endnu en hævet flade med fodgængerovergang ud for stien ind til skolen.