Rundkørsel på Odsherredvej ved Nr. Asmindrup

REMA 1000 ønsker at bygge ny butik, tankningsmuligheder og boliger ved krydset Gl. Nykøbingvej/Odsherredvej. For at hæve trafiksikkerheden i krydset, skal der etableres en rundkørsel. Butikken forventes klar til påske 2025.

Lokalplan for området

Lokalplan 2022-03
Skilt der viser omkørsel

Omlægning af trafik september 2024 - december 2024

Det er nødvendigt at afspærre Odsherredvej. Dels af sikkerhedsmæssige årsager, dels af hensyn til kvaliteten i anlægsarbejdet. Trafikken vil i perioden fra den 25. sep-4. dec. 2024 blive omdirigeret via strækning af Gl. Nykøbingvej nord for Odsherredvejen.

Det betyder, at der ikke er gennemkørsel for trafikanter på Gl. Nykøbingvej ved krydset med Odsherredvej samt, at det ikke er muligt at køre til Odsherredvej fra den strækning af Gl. Nykøbingvej der ligger syd for Odsherredvejen. Vejen lukkes som vist på billede nedenfor.

Cyklister og fodgængere kan heller ikke krydse Odsherredvej og henvises til at krydse ved Tinghulevej i stedet. Omkørsel vist på billede nedenfor (brug pil til højre).

1 / 0

Bygherre, entreprenør og driftsherre

Bygherre på rundkørslen er REMA Etablering A/S. De har Dansk Butikstjeneste som bygherrerådgiver.

Entreprenør er Bøgelund A/S.

Driftsherre er Odsherred Kommune. Odsherred Kommune har Sweco som driftsherrerådgiver.