Vand på vejen
Vandets naturlige vej må ikke hindres
Af vandløbslovens § 6 fremgår:
"Ingen må uden vandløbs-myndighedens tilladelse ændre vands naturlige afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme."
En vej er også at betragte som ejendom i denne henseende.
Af vejlovens § 8 fremgår:
"Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver."
Kommunen er vejmyndighed og skal ved nyanlæg af en vej sikre, at trafikken kan afvikles forsvarligt. Dette sikres bl.a. ved en fornuftig afvanding af vejen, herunder korrekt profilering af vejens hældning, etablering af kantsten, vejriste mv.
Vedligehold af veje, herunder lægning af nyt slidlag (asfalt) anses ikke som nyanlæg, men som vedligehold.
Af lov om private fællesveje fremgår:
"§13. De vejberettigede er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang."
og
"§ 44. Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen."
Ejere af veje (herunder også kommunen) skal kunne håndtere den "almindelige nedbør" som der falder på vejen, som den blev bygget til dengang den blev anlagt.
Men hverken kommunen eller andre vejejere, fx grundejere på en privat fællesvej, skal sikre, at der ikke kan løbe vand videre, hvis vejen ellers naturligt følger terrænkoten.
Det betyder for en lang række naboer til veje, hvor der blandt andet afvandes til rabat, at det "naturligt afstrømmende overfladevand" der kommer fra vejen og vejens rabat, skal håndteres på egen grund. Dette bliver naturligvis betydeligt mere problematisk, når der nu kommer mere og kraftigere nedbør. Særligt i områder med højt grundvand kan det være svært at komme af med vand på grunden.