Parkering for personer med handicap

Hvis du har et handicap gælder der særlige regler for dig når du skal parkerer, dem kan du læse om her på siden.

Parkering for personer med handicap

Hvor kan jeg parkere med handicapparkeringskort? Er du i tvivl om hvor du må parkere med et handicapparkeringskort, kan du læse mere om, hvilke regler der gør sig gældende nedenfor.

Odsherred Kommune er der ikke alle steder parkeringspladser, der er særligt mærket med parkering for personer med handicap. Du kan derfor læse mere om hvilke regler, som gør sig gældende for parkering med handicapparkeringskort nedenfor.

Parkeringsregler

Såfremt du er indehaver af et handicapparkeringskort, har du ret til at parkere på de særligt afmærkede handicappladser.

Med et gyldigt handicapparkeringskort placeret synligt i forruden gælder følgende regler for almindelige offentlige parkeringspladser:

  • Der må parkeres 15 minutter på steder hvor alene af- og pålæsning er tilladt, steder med parkeringsforbud, samt gågader, hvis det fremgår at ærindekørsel er tilladt. Standsningsforbud må ikke overtrædes.
  • Parkering er tilladt 1 time på steder, hvor der ellers er tidsbegrænsning på 15 eller 30 minutter.
  • Ubegrænset parkering på steder, hvor 1, 2 eller 3 timers parkering er tilladt – dette er dog kun gældende, såfremt der på skiltet med handicapsymbolet ikke er angivet en tidsbegrænsning. Er tidsbegrænsning angivet, skal den følges og p-skiven skal indstilles.
  • Ubegrænset parkering på steder med billetautomat (parkometer og parkomat), hvis man ved ankomst betaler for det maksimalt tilladte tidsrum, der gælder for personer uden parkeringskort.

Såfremt der ikke er en handicapparkeringsplads, eller handicapparkeringspladsen er optaget, gælder samme ovenstående lempelser, hvis du parkerer på en almindelig parkeringsplads.

Hvornår er mit handicapparkeringskort synligt?

Et handicapparkeringskort betragtes som synligt, når hele forsiden af kortet med både serienummer og start- og udløbsdato kan ses tydeligt og synligt udefra.

Hvor gælder reglerne?

Ovenstående parkeringsregler gælder alene for parkering på offentlig vej eller område. På private områder, f.eks. ved indkøbscentre, eller på pladser hvor det er private firmaer, der står for kontrollen, skal man følge de regler, som de skilter med. I de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre. 

Trafikafdelingen

Telefon

Du kan bestille tid til at blive ringet op af en medarbejder fra Trafikafdelingen. Hvis du vil melde en fejl eller mangel, så besøg odsherred.dk/praj

Book et telefonmøde

Send almindelig mail

Hvis du sender mail der IKKE indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende til Trafikteamets e-mail.