Hastighedsdæmpning
Generelle forhold
Bedre trafiksikkerhed opnås ikke alene ved at ændre på den fysiske udformning, den menneskelige adfærd skal også påvirkes.
Vi modtager dog gerne henvendelser om nedsættelse af hastighed på både kommunale veje og private fællesveje.
Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en opgave politiet varetager, og kommunen videregiver henvendelser om for høj hastighed til politiet. Politiets ressourcer til hastighedskontrol er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre, at hastigheden kontrolleres alle steder. Ud over dialogen med politiet, vurderer kommunen alle henvendelser, bl.a. ved at få foretaget trafiktællinger.
På kommunale veje er det kommunen, der vurderer og udarbejder projekter for etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger som f.eks. vejbump, chikaner eller indsnævringer. Henvendelser om nedsættelse af hastighed på offentlige veje prioriteres i forhold til nedenstående retningslinjer.
På private fællesveje skal borgerne selv betale for hastighedsdæmpende foranstaltninger. Kommunen er vejmyndighed og skal derfor godkende projektet.
Vejklassificering
Kommunens veje er opdelt i følgende tre kategorier:
- Gennemfartsveje
- Fordelingsveje
- Lokalveje
Du kan læse mere om vejenes klassificering samt beskrivelse heraf i kommunens trafikplan.