Sten i rabatten

Det kan være fristende at lægge sten i rabatten, men det er forbudt, du kan læse herunder hvorfor det ikke er tilladt.

Sten i rabatten

Sten i vejrabatten er forbudt.

Det skyldes, at genstande i rabatten, herunder sten, ikke må være til fare for gående og cyklende eller til gene for bilister og afviklingen af trafikken. Det gælder især hvis de er skjult af høj beplantning, eller om vinteren, hvor mange sten ikke kan ses, fordi de er dækket af sne.

Desuden skal rabatten kunne fungere som parkering eller vigebane ved risiko for påkørsel af modkørende.

Sten i vejrabatten er kun tilladt, hvis vi giver en tilladelse, og kun i ganske særlige tilfælde, fx hvis der er tale om en mindesten.

Vi fører ikke opsøgende tilsyn, men vurderer i hvert tilfælde, hvis vi får en anmeldelse. Den afgørelse, vi træffer, vil som regel betyde, at stenen skal fjernes eller flyttes.

Stenens ejer kan blive erstatningspligtig

Hvis en ulovligt placeret sten medfører skade på person eller materiel, kan stenens ejer blive erstatningspligtig, hvis der rejses et civilt søgsmål.

Trafikafdelingen

Telefon

Du kan bestille tid til at blive ringet op af en medarbejder fra Trafikafdelingen. Hvis du vil melde en fejl eller mangel, så besøg odsherred.dk/praj

Book et telefonmøde

Send almindelig mail

Hvis du sender mail der IKKE indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende til Trafikteamets e-mail.