Kommunal- og regionsvalg
Sidens indhold
Om kommunale og regionale valg
Der skal afholdes kommunal- og regionalvalg hvert 4. år. Valget finder altid sted den 3. tirsdag i november i valgåret.
Det kommende valg er tirsdag den 18. november 2025.
Ved det kommunale valg i 2005 blev der for første gang valgt medlemmer til kommunalbestyrelser i de nye kommuner, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen/kommunalreformen.
Danmark er inddelt i 98 kommuner, og der skal vælges en kommunalbestyrelse til hver kommune.
Ved det regionale valg i 2005 blev der for første gang valgt medlemmer til regionsrådene, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen/kommunalreformen.
Der er 5 regioner i Danmark, der alle har et regionsråd. Der skal vælges 41 medlemmer til hvert regionsråd.
Fordelingen af mandater - dvs. den måde kandidatlisterne (partierne) får pladser i kommunalbestyrelser og regionsråd på i forhold til deres stemmer - er anderledes end ved folketingsvalg. Ved kommunale valg og regionale valg er der ingen spærregrænse, dvs. at man lettere kan blive valgt ind med bare 1 mandat.
Ved kommunale og regionale valg har de kandidatlister, der opstiller til valget, mulighed for at støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Kandidatlister, der indgår i valgforbund, betragtes som 1 kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater de enkelte kandidatlister har fået. Kandidatlisterne kan derfor ved at indgå i valgforbund i nogle situationer opnå en mandatmæssig fordel og mindske stemmespildet.
Enhver kan klage over et afholdt kommunal- og regionalvalg, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt.
Hvis du ønsker at klage, skal du senest 1 uge efter valgdagen henvende dig til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der så vil behandle din klage.
Opstilling
Du skal være valgbar for at stille op til kommunale eller regionale valg (kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget). Det betyder, at du skal opfylde nogle grundlæggende betingelser for at stille op og blive valgt ind i regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, det vil sige, hvis man:
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i opstillingskommunen/regionen og
- enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Personer, der er umyndige, har også ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
Følgende personer har dog ikke valgret og kan derfor ikke stille op til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.
For at blive valgt
For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke have fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Der er fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.
Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der:
- er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet eller
bortfaldet.
Hvis du ønsker at opstille til valget, skal du først beslutte, om du vil:
- opstille alene
- opstille for et parti, der er repræsenteret i Folketinget
- opstille for en lokal borgerliste.
Alle, der opstiller til kommunale og regionale valg, opstiller på kandidatlister. Uanset hvordan du ønsker at stille op, skal du derfor udfylde en formular (kandidatliste) med en række oplysninger, som skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i den kommune eller region, du ønsker at stille op i. Kandidatlisten skal blandt andet have et navn (listebetegnelse).
Du kan få udleveret formularen til kandidatlisten af kommunen eller regionen alt efter, om du ønsker at stille op til det kommunale eller regionale valg. Du får samtidig udleveret en vejledning til, hvordan du udfylder formularen.
For at få godkendt din kandidatliste skal den anbefales af et vist antal vælgere (stillere) i den kommune eller region, hvor du vil opstille. Stillerne skriver her under på, at de ønsker, at kandidatlisten stiller op.
En kandidatliste kan anmode om at blive fritaget for kravet om at indsamle stillerunderskrifter. Det kan den, hvis kandidatlisten blev valgt ved sidste kommunale eller regionale valg og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet 9 uger før valgdagen. Anmodningen skal indgives til valgbestyrelsen i kommunen henholdsvis regionen.
Så mange underskrifter skal en kandidatliste have
Kandidatlisten skal have mindst 25 underskrifter for at kunne stille op. I Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50. I Københavns Kommune er mindsteantallet 150. Underskrifterne skal indsamles i et hæfte, som du kan få hos kommunen eller regionen. Hæftet med underskrifter skal indleveres sammen med kandidatlisten.
Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, der som minimum kræves for at stille op. Nogle af stillerne kan siden have skrevet under på andre lister, være flyttet eller være afgået ved døden, og så tæller de ikke med i kandidatlisteanmeldelsen.
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til kommunen eller regionen, hvor din liste vil stille op.
Kandidatlisten skal indeholde:
- fulde navne på de kandidater, der stiller op for listen. Der skal mindst være 1 kandidat på listen. Der må højst være 4 kandidater mere på listen end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Kommunen eller regionen kan oplyse om antallet.
- oplysninger om kandidaternes personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Det kan være, at du eller flere af kandidaterne gerne vil have skrevet jeres navne på en særlig måde på stemmesedlen, fx hvis du gerne vil bruge det navn, du havde, før du blev gift, eller et mellemnavn. Så skal du skrive navnet i formularen, sådan som du ønsker, det skal stå på stemmesedlen.
- underskrifter fra alle kandidater skal fremgå af formularen/listen.
Kandidatlisten og hæftet med stillernes underskrifter skal indleveres til kommunen eller regionen senest 7 uger inden valgdagen (inden kl. 12). Du kan tidligst indlevere kandidatlisten 9 uger før valgdagen. Ved valget i 2025 er det tidligst den 16. september og senest den 30. september.
Kandidatlister, der ikke skal indsamle stillerunderskrifter, skal indlevere kandidatlisten senest 9 uger før valgdagen (inden kl. 12) og tidligst 11 uger før valgdagen. Ved valget i 2025 er det tidligst den 2. september og senest den 16. september.
Valgbestyrelsen skal godkende kandidatlisten
Kommunen offentliggør snarest muligt, efter at fristen for at indlevere kandidatlisten er udløbet, en liste over alle godkendte kandidatlister og de opstillede kandidater. Ved valget i 2025 er det mandag den 6. oktober eller tirsdag den 7. oktober.
Inden da skal valgbestyrelsen i kommunen eller regionen skal godkende kandidatlisten og give den en bogstavbetegnelse, som vil stå på
stemmesedlen ud for navnet på kandidatlisten.
Kandidatlisten kan godt ønske at få en bestemt
bogstavbetegnelse, men det er valgbestyrelsen, der i sidste ende beslutter, hvilket bogstav
listen skal have. Det gælder dog ikke for lister, der stiller op for et af de partier, der kan
opstille til folketingsvalg. De partier har nogle faste bogstaver til folketingsvalg, som de
også kan bruge, når de stiller op til kommunale og regionale valg. Ingen lokallister kan bruge disse bogstaver.
Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer i de enkelte valgkredse for kommunal-, amtsråds-, regional-, folketings-, Europa-Parlamentsvalg samt folkeafstemninger fra 1999 og frem.
Stemmeret og valgbarhed
Alle borgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til de kommunale og regionale valg, dvs. valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Man har valgret, når man:
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i Danmark (i kommunen/regionen)
- enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Personer, der er umyndige på grund af værgemål, har ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
Hvis du opfylder de ovennævnte betingelser, kommer du automatisk på valglisten.
Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.
Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.
Der laves en valgliste før hvert valg. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, dvs. har stemmeret, bliver automatisk optaget på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR (Det Centrale Personregister) med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark (kommunen/regionen) for at blive optaget på valglisten. Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.
Alle borgere på valglisten vil modtage et valgkort i forbindelse med kommunale og regionale valg. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse.
For at stemme til kommunale og regionale valg skal du have fast bopæl i en dansk kommune/region. Udlandsdanskere kan derfor ikke stemme til kommunale og regionale valg.
Personer udsendt af staten, fx diplomater, bliver ikke registreret som udrejst af landet i CPR (Det Centrale Personregister), men beholder en adresse i Danmark. Derfor kan denne gruppe godt stemme. Også andre personer, der midlertidigt opholder sig i udlandet fx på grund af ferie, kan stemme.
Hvis man pga. midlertidigt ophold i udlandet ikke har mulighed for at stemme på valgdagen, kan man brevstemme.
At være valgbar betyder, at man kan stille op til kommunale og regionale valg og blive valgt ind i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Man er automatisk valgbar, når man har valgret (stemmeret).
Ønsker du at stille op til kommunale eller regionale valg, skal du selv melde dig som kandidat hos kommunen eller regionen.
Den kommunale og regionale valglov indeholder objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionsråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.
Man er således ikke valgbar på grund af straf, hvis man:
- ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf
- ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70
- ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).
En straf medfører dog ikke tab af valgbarhed, hvis der er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Hvis straffen er ubetinget fængsel på 6 måneder eller mere, eller man er idømt forvaring, er det først efter 5 år, at straffen ikke længere medfører tab af valgbarhed.
Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse.
En betinget fængselsstraf medfører kun tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor straffen er idømt. Det gælder, uanset om man er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd på det tidspunkt, hvor man idømmes straffen. Man vil således kunne stille op til næste kommunale og regionale valg. Bliver man valgt, kan man indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fra valgperiodens begyndelse den 1. januar i året efter valgåret.
Man kan altid stille op som kandidat, uanset om man har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Bliver man valgt, kan man dog først indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, når man igen er valgbar. I den mellemliggende periode varetager stedfortræderen hvervet.
Man skal som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis man på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis man efterfølgende mister sin valgbarhed på grund af straf. Det samme gælder for en stedfortræder, som indkaldes.
Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer på de enkelte valgkredse for kommunal-, amtsråds-, regional-, folketings-, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger fra 1999 og frem.