Egebjerg Børnehave søger medhjælper 37 timer
- Ansættelsessted
- Nykøbing Sj
- Ansøgningsfrist
- 07.04.2025
Egebjerg Børnehave søger en medhjælper - 37 timer pr. uge
Egebjerg Børnehave er en børnehave, som er en § 24A under folkeskoleloven. Børnehaven ligger i samme bygning som skolen. Vi er en forholdsvis lille børnehave med 27-45 børn fordelt på to til tre stuer.
Egebjerg børnehave ligger i en lille landsby og er en del af lokalmiljøet, hvor vi blandt andet har samarbejde med den lokale brugs.
Vi har et dejligt udeareal, som vi benytter hver dag året rundt – her studerer vi insekter, planter blomster, laver sund bålmad, leger og får brugt vores energi på en positiv og udviklende måde.
Vi sætter en ære i at udfordre barnets nysgerrighed med en bred vifte af tilbud og aktiviteter.
Vores omdrejningspunkter for et godt børneliv er tryghed, anerkendelse, omsorg, nærvær, leg og respekt. Vi arbejder med langsom pædagogik.
Din profil
- pædagogmedhjælper
- kan noget inden for bevægelse eller musik
- er relationsstærk
- kan indgå i tværfagligt samarbejde med skolen, PPR, SFO mv.
- er fleksibel i mødetider, vi har åben fra 6-16.45
- kan bidrage med faglighed i det pædagogiske arbejde
Du skal vælge os fordi, du får
- mulighed for at være en del af en børnehave, hvor vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan, professionel læringscirkel, langsom pædagogik og nytænkning i pædagogisk praksis, så der opnås endnu højere faglighed
- mulighed for at udvikle inspirerende læringsmiljøer, hvor børn kan udvikle sig i samspil med engagerede og nærværende voksne
- mulighed for at arbejde med inkluderende miljøer og NUSSA
- en kollega- og ledergruppe som er åbne for kritisk refleksion over egen og andres praksis
- fokus på det gode børneliv hvor tryghed, anerkendelse, omsorg, nærvær og respekt er omdrejningspunkterne
- et godt forældresamarbejde, hvor der er tillid mellem forældre og børnehaven
Løn og ansættelsesvilkår
Vil ske efter gældende overenskomst med FOA
Der gøres opmærksom på, at der indhentes børneattest ved ansættelse samt reference.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos:
Afdelingsleder Stine Heskiassen, 21316713 eller sthes@odsherred.dk
Ansættelse: 1. maj 2025
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.