Hjemme- og Sygeplejen Syd søger sygeplejersker til dagvagt

Er du sygeplejerske med stærk faglighed, trives du i et miljø med høj intensitet og brænder du for, at gøre en forskel? Så er det dig vi mangler!

Ansættelsessted
Asnæs
Ansøgningsfrist
17.11.2024
Kontaktpersoner
Bodil Weinreich Berenthz Nielsen Teamleder
20 88 15 12 bowbn@odsherred.dk
Tomas Kisbye Frandsen Teamleder
59 66 53 77 20 25 19 68 thpje@odsherred.dk


Vi søger 2 sygeplejersker til dagvagt pr. 1. december 2024

Hos os får du en spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens. I Hjemme- og Sygeplejen Syd, møder vi ind i Asnæs, hvorfra vi kører ud til vores borgere. Vi har et tæt samarbejde med SSH, SSA , ufaglærte og elever og studerende. Vi arbejder med det gode borger forløb og arbejder i små faste teams, hvor sygeplejerskerne har det kliniske lederskab.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads, hvor du får medindflydelse og medbestemmelse
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder rehabiliterende
  • Mulighed for at bruge din faglighed og sparre med dine kollegaer
  • Et fagligt velfunderet team
  • Muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt
  • Mulighed for at afløse i vores sygeplejeklinik
  • Weekendvagt hver 4 weekend, eller efter ønske


Vi forventer at du

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Sætter en ære i at anvende din faglighed, så den enkelte borger er i fokus
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø med humor og gå-på-mod
  • Er ansvarlig og engageret
  • Har kørekort til bil - Vi stiller kommunens biler til rådighed

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer og det skal bemærkes, at der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansættelsesfristen er den 17. november 2024, hvor efter vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.