It-supporterelev
- Ansættelsessted
- Højby
- Ansøgningsfrist
- 06.04.2025
- Kontaktpersoner
- Karen Rolsted Uddannelseskonsulent20 18 07 39 kaves@odsherred.dk
- Lars Romerdahl Afdelingsleder af Digitalisering og IT59 66 67 31 40 86 11 88 larro@odsherred.dk
Bliv it-supporterelev i Odsherred Kommune – og gør en forskel for borgerne
Vil du bruge din passion for IT til at hjælpe andre – og samtidig starte din karriere i en kommune, hvor teknologi og sikkerhed går hånd i hånd? Så er du måske den it-supporterelev, vi leder efter i Odsherred Kommune!
Som it-supporterelev bliver du en vigtig del af holdet i Digitalisering og IT. Dit arbejde hjælper vores 2.500 kollegaer med at give den bedste service til borgerne. Når du løser deres IT-udfordringer, er du med til at sikre, at skoler, plejehjem og borgerservice kan køre problemfrit. Det er her, dit arbejde virkelig gør en forskel.
Hvad kommer du til at lave?
- Support til kollegaer: Hjælpe brugere via telefon, IT-systemer og personlig support.
- Tekniske opgaver: Installere software, klargøre computere, iPads og telefoner.
- Systemer og sikkerhed: Arbejde med Office 365, AD, printere og telefoni.
- Netværk og drift: Lære om trådløse netværk, risikovurdering og loghåndtering.
Du starter med de basale opgaver og får gradvist mere ansvar, efterhånden som dine kompetencer vokser.
Se vores nuværende it-supporterelev Alexander fortælle om arbejdet i Digitaliseing og IT her
Er du den, vi leder efter?
- Du er i gang med eller har gennemført Grundforløb 2 på data- og kommunikationsuddannelsen.
- Du elsker at hjælpe andre og kan forklare komplekse ting på en enkel måde.
- Du er tålmodig, struktureret og har fokus på at løse opgaverne helt færdigt.
- Du holder hovedet koldt – også når telefonen ringer meget.
- Du er nysgerrig, spørger, når du er i tvivl, og lærer hurtigt nyt.
Hvorfor vælge os?
- Gør en forskel: Dit arbejde understøtter vigtige velfærdsopgaver – fra skoler til ældrepleje.
- Lær af de bedste: Du får 20 dygtige kollegaer, der hjælper dig godt på vej.
- Frihed og balance: Vi har 4-dages arbejdsuge, så du har fri om fredagen!
- Plads til udvikling: Du får løbende nye udfordringer, så du kan vokse fagligt og personligt.
Andre praktiske oplysninger?
- Skoleforløbene foregår på ZBC i Ringsted, og der er mulighed for at bo på skolehjem i skoleperioderne.
- Du kan få flere informationer ved at læse mere om uddannelsen og vores uddannelsespolitik på uddannelser i Odsherred Kommune Uddannelse i Odsherred
- Send en motiveret ansøgning og relevant dokumentation for opfyldelse af adgangskrav via linket "søg stillingen" på kommunens hjemmeside.
Tilfredsstillende Privat straffeattest skal afleveres i forbindelse med underskrivelse af uddannelsesaftale
Ansøgningsfristen er den 6/4-25.
Ansættelsessamtaler foregår i uge 17.
Odsherred Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.