Folk fra Odsherred, der går op mod højen
22.10.2024

Borgermøde om bosætningsstrategien

Del dine synspunkter og idéer til den fremtidige bosætning i Odsherred. Mandag den 4. november 2024 er der borgermøde, hvor udkastet til bosætningsstrategien drøftes.

Hvor og hvornår?

Borgermødet foregår mandag den 4. november 2024 kl. 19.00-21.00 i Vig Forsamlingshus, Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig.

Odsherred er et godt sted at leve og opleve, lære og uddanne sig, arbejde, starte og drive virksomhed og ikke mindst bo og bosætte sig.

For at belyse vores styrker og svagheder har et særligt udvalg i de seneste to år arbejdet med at udvikle en ny bosætningsstrategi for Odsherred. Bosætningsstrategien er en langsigtet, fælles plan, som hjælper alle til at trække i samme retning. Strategien sætter rammerne for, hvad vi bruger vores kræfter på og sikrer sammenhæng mellem de bosætningsmæssige indsatser.

Bosætningsstrategien er nu så langt, at § 17, stk. 4-udvalget for bosætning og boligudvikling gerne vil drøfte deres udkast med borgerne før den færdiggøres og sendes til Byrådet.

Program for borgermødet

  • Velkomst v. Borgmester Karina Vincentz
  • Oplæg v. Eva Mærsk, ph.d. i sociologi, foredragsholder og ekspert i unges bosætning – blandt andet om ”at flytte sig” og unges tilknytning til deres hjemegn
  • Præsentation af udkast til bosætningsstrategi
  • Debat og workshop – idéer til handlinger der fremmer bosætning og får strategien til at leve
  • Tak for i dag v. Borgmester Karina Vincentz

Kræver ikke tilmelding

Du behøver ikke at tilmelde dig for at kunne deltage til borgermødet, men vi vil værdsætte, hvis du alligevel sender en mail til plan@odsherred.dk, så vi har en idé om, hvor mange stole der skal sættes op.

Chefkonsulent

Michael Leth Jess