10.04.2025

Fællesskabets Basar - en dag for alle

Rådet for Socialt Udsatte inviterer alle borgere til at deltage i Fællesskabets Basar fredag den 2. maj 2025 kl. 9.00-16.00 i og omkring Socialpsykiatriens Aktivitetshus, Holbækvej 16, Vig

Kom og vær en del af fællesskabet

Fællesskabets Basar samler  borgere, lokale aktører og organisationer for at fremme dialog, vidensdeling og samarbejde om udfordringer som ensomhed, social udsathed og psykisk sundhed. Sammen sætter vi fokus på, hvordan vi kan skabe stærke og inkluderende fællesskaber i lokalsamfundet.

Dialog, foredrag og film

Dilemmacafé

Deltag i en engagerende dialog om aktuelle sociale dilemmaer, der berører os alle. Send dine forslag og perspektiver på emner til debatten, som vil være med til at forme samtalen til jepol@odsherred.dk

Vig Bio

Oplev tre gratis filmvisninger, som giver et indblik i nogle af de svære udfordringer, der kan følge med social udsathed.

Fagligt oplæg

Lars Fynbo, seniorforsker fra VIVE, forsker i social udsathed blandt stofbrugere og mennesker med psykisk sygdom. I sit oplæg forsøger han at give en stemme til mennesker, som sjældent bliver hørt. Hvor han bl.a. taler om stigmatisering og traumer.

Foredrag

Dorte Mobeck Thomsen fra Vendepunktet deler sin personlige fortælling om sin vej til et liv uden alkohol i foredraget: "Jeg havde da ikke noget problem?".

Basar med aktiviteter for alle

Udforsk basarens boder og aktiviteter, der byder på en bred vifte af tilbud fra lokale aktører, som arbejder for at fremme fællesskab og støtte alle der kommer ud for at miste fodfæstet i livet:

  • Værestedsforeningen tilbyder information om støtte til socialt udsatte og hjemløse.
  • Brugernes Akademi tilbyder sundhedstjek, herunder test for hepatitis C og lungefunktionsscreening, samt information om rettigheder for stofbrugere og selvforsyning.
  • AA i Vig deler deres erfaringer med alkoholisme og tilbyder samtaler og rådgivning.
  • HusForbi er til stede med oplysningsmateriale om hjemløshed og muligheden for at støtte gennem køb af magasiner.
  • Recovery Bulls tilbyder massage, nada-behandling og fællesskabsspil som petanque, samtidig med at de informerer om deres tilbud til personer med misbrugsproblematikker og psykiske lidelser.
  • Kirkens Korshær varmestuer altid klar til en snak og en kop kaffe. Kommer med suppekøkken.
  • SIND tilbyder kreative aktiviteter som stenmaleri og informerer om deres støtte til personer med psykiske lidelser.
  • Sundhedsafdelingen præsenterer sundhedstilbud, herunder en specialiseret tandpleje-bus og aktiviteter som at samle søde hilsner og lykkeæbler til ensomme borgere.
  • Medusa deler viden og erfaringer med rådgivning af voldsramte kvinder.
  • Myndighed på det specialiserede voksenområde stiller en sagsbehandler til rådighed for råd og vejledning.
  • Nærpolitiet i Odsherred fortæller om politiets arbejde i lokalområdet.
  • LAP skaber en afslappet og lærerig stemning med en sjov quiz og "ølkasse-fortællinger", som opmuntrer til refleksion og fællesskab.
  • Optimisterne tilbyder aktiviteter, der fremmer ligeværd og sammenhold.
  • Rusmiddelteamets Unge og Voksen behandling giver dig mulighed for at prøve promillebriller, så du kan se hvordan føles at være påvirket, få målt din promille, når du har spist chokoladefrøer eller se om du kan få alle rigtige i en tipskupon.
  • Socialpsykiatrien tilbyder nada-behandling og deler information om deres tilbud til borgere med psykiske udfordringer.
  • Ulvsborg præsenterer deres forhistoriske værksted, hvor du kan deltage i aktiviteter, der både styrker fællesskabet og skaber forståelse for lokalhistorie.
  • Værestedet Vendepunktet tilbyder et mødested for mennesker der har været påvirket af alkohol eller stoffer. Kom og få en snak om at vælge alkohol/stoffer fra og hør om de aktiviteter Vendepunktet tilbyder.
  • Musikalsk underholdning: Nyd den musikalske underholdning fra Stemmer fra Odsherred og The Rehabs, som skaber en livlig og festlig atmosfære i løbet af dagen.
  • Mad og drikke: Der vil være gratis forplejning hele dagen, så du kan nyde:
    • Let morgenmad kl. 9.00
    • Pølsevogn og suppekøkken kl. 12.00
    • Kaffe og kage kl. 14.30

Du kan finde programmet på siden odsherred.dk/ensomhed 

Sammen mod ensomhed

Fællesskabets Basar er en central del af Odsherred Kommunes strategi "Sammen mod Ensomhed 2024-2028". Denne strategi er et vigtigt skridt i arbejdet med at bryde tabuer om ensomhed og skabe et inkluderende samfund, hvor alle har mulighed for at deltage i fællesskaber. Ved at samle offentlige, frivillige og private aktører håber vi at styrke socialt sammenhold og skabe varige relationer.

Sammen om Odsherred – naturligvis

I Odsherred Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke og har plads til både dem, der bidrager til fællesskabet, og dem, der har brug for støtte. Fællesskabets Basar er et konkret skridt mod at realisere denne vision – et skridt, der bygger på dialog, handling og samarbejde. Gennem initiativer som Fællesskabets Basar håber vi at bryde ensomhedens tabuer og skabe et samfund, hvor vi sammen – naturligvis – støtter hinanden og bygger stærkere fællesskaber.