Villa i rødsten med grøn have
16.01.2025

Har du fået besked om indefrosset grundskyld?

Her finder du uddybende information om ordningen.

Er du en af de mange boligejere, som har modtaget en årsopgørelse for indefrosset grundskyld for 2024?

Her er lidt uddybende information:

Opgørelsen viser det samlede beløb, som du har fået indefrosset siden 2018, som følge af stigning i grundskylden (det er den skat, du betaler af værdien af din grund). Indefrysningen betyder, at du kan vente med at betale stigningerne i grundskylden, indtil du sælger din ejendom. 

Der løber ikke pt. renter på den indefrosne grundskyld.

Indefrysningsordningen blev indført i forbindelse med regeringens boligudspil ”Tryghed for boligejere” i 2018, som en obligatorisk indefrysning af stigning i grundskyld.

Du kan læse mere her https://www.odsherred.dk/da/nyheder/aendring-af-ejendomsskat/

Du kan altid gå ind på borger.dk. og vælge at opsige ordningen og indbetale det indefrosne beløb. Alternativt kan du kontakte kommunen for at opsige ordningen og få tilsendt et girokort.