HVIL-app for borgere og ansatte i Odsherred
HVIL er et digitalt sundhedstilbud til alle borgere og ansatte i Odsherred Kommune, der oplever søvnproblemer.
HVIL hjælper dig med at forstå din søvn og hvad der påvirker din søvn. Den giver dig værktøjer til at etablere nye tanker, adfærd og vaner om din søvn.
HVIL tilbyder et 9-ugers forløb, hvor du hver dag tjekker ind og svarer på spørgsmål om din søvn. Ud fra svarene får du adgang til nye funktioner og aktiviteter, der kan hjælpe med at forbedre din søvn.
Sådan kommer du i gang
Det er nemt at komme i gang! Bare følg trinnene, og du er godt på vej til at forbedre din søvn.
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, er du altid velkomme til at kontakte Sundhedsrådgivningen på 59 66 56 18 eller sundhedsraadgivningen@odsherred.dk
God fornøjelse med forløbet!