Mød Ældrerådet på Folkemødet i Odsherred
Kære SENIORER og andre interesserede i Odsherred.
Vi ved alle, at der bliver flere og flere af os. Især i Odsherred Kommune vil procentdelen af ældre være en del over gennemsnittet.
Vi hører også dagligt, at vi i fremtiden ikke har uanede midler til rådighed til den fremtidige pleje, ej heller har vi ”varme hænder” nok til at påtage sig arbejdet.
Derfor er det vigtigt, at vi selv gør, hvad vi kan for at holde os sunde og intakte længst muligt og udskyde den dag, hvor vi bliver afhængig af hjemmepleje, plejehjem, indlæggelser mm.
Derfor er det vigtig ”At tage ejerskab over din alderdom”.
Hvad kan du selv gøre, og hvad kan du forvente, at kommunen støtter dig i?
Ældrerådet har derfor i år valgt at fokusere på: Forebyggelse og Genoptræning.
Vi har samlet et expert panel, som hver især vil give deres bud på fremtiden samt give gode råd. Der vil følgende være mulighed for at stille spørgsmål.
Vores kompetente panel består af:
- Bo Egeberg, Vig Fysioterapi
- Tanja Bigum Jørgensen, Sundhedscentret (Ernæring)
- Rasmus G. Hansen, Chef for Omsorg og Sundhed, Odsherred Kommune
- Julie Jacobsen, formand for Trivsel-, Sundheds og Forebyggelsesudvalget
Lene Damm har lovet at styre slagets gang.
På gensyn lørdag d. 8/6 kl. 11.30 på Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, 4560 Vig
ÆLDRERÅDET I ODSHERRED KOMMUNE.