
Nyt fra Ældrerådet, april 2025
Risikostyringskoordinator/Sikringsleder Flemming Sørensen orienterer om kriseberedskab for at sikre vores ældre- og plejekrævende borgere
Der er indhentet data mm fra samarbejdspartnere, bl.a. er mange bygninger ejet af boligselskaber. De indsamlede data skal senere præsenteres for Byrådet, som så beslutter hvilket niveau Odsherred Kommune skal være på.
Der har endvidere været afholdt møder med Lejerbo i Grevinge pejecenter og OK Fonden, Baeshøjgård; begge selskaber er interesseret I, at vi finder en fælles løsning. Ældrerådet:
- henviser til de anbefalede råd fra Beredskabsstyrelsen som alle borgere har modtaget i e-Boks, hvordan vil Odsherred Kommune føre dem ud i praksis. Mon borgere, som ikke modtager breve via e-Boks også har modtaget disse?
- spørger ind til strøm, findes der f.ex. nødgeneratorer på plejehjem? Det gør der ikke, men der er en generator på Sundhedscentret, som skal/kan genaktiveres.
- henviser til at strøm er vigtigt bl.a. for at i hjemme- og sygeplejen kan anvende hjælpemidler i borgers eget hjem samt hjælpemidler på plejehjem.
- vi drøfter endvidere Vandforsyning, både i egethjem og på plejecentre
- fjernvarme, kan den drives hvis strømmen går? Ifølge Flemming Sørensen er der aftalt møde for at finde ud af den videre plan.
- spørger ind til Beskyttelsesrum i kommunen, der henvises til Beredskabsstyrelsen. Flemming Sørensen oplyser at der søges erfaringer i andre Kommuner. Ældrerådet vil følge udviklingen og Flemming Sørensen inviteres igen.
Nyt fra medlemmerne
Tværfaglige teams er fortsat i udvikling og der opleves stor tilfredshed og fremgang ude i driften.
Der afholdes dialogmøde med SÆP og TSF den 14. maj.
Ældrerådsvalg 2025
En flyer om valget er i trykken og vil bl.a. blive uddelt på Folkemødet.
Eventuelt
Medlemmerne opfordres til at melde sig ind i Facebook gruppen “KV 25 Odsherred - kammertonen”, hvor vi kan oplyse om valg, hvad rådet laver mm.
Den 8. april er der workshop for alle nye medlemmer af de nyoprettede Plejehjemsråd.