
Nyt fra Ældrerådet december 2024
Nyt fra formand og medlemmer
Formand og næstformand har været til møde med Danske Ældreråd om hvordan 2.4 mio. skal fordeles til kommunerne, som så skal videreformidle pengene til Danske Ældreråds forsatte beståen. Pengene vil blive øremærkede i bloktilskuddet. KL har været meget positive overfor ordningen.
Når pengene modtages, sammen med et orienteringsbrev, skal formand og næstformand holde møde med administrationen om overførsel til Danske Ældreråd.
Danske Ældreråd vil indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 4/2-2025 om samme
4 medlemmer var til temadag i Vingstedcentret, hvor de bl.a. hørte om de kommende Sundhedsråd. Sundhedsrådene vil blive dannet i gamle amter, f.ex. Holbæk amt mv.
Det er vigtigt at Ældrerådene bliver repræsenteret i Sundhedsrådene
Centerchef Rasmus G. Hansen orienterede om følgende emner
Det er besluttet at Lynghuset åbner 1. maj 2025. Medarbejderne har foreslået et nyt navn, dette overvejes.
Sejrsbo organiseres under Sundhedscentret. Aflastningspladser findes ikke på Sejrsbo.
Kommunen har i alt 40 midlertidige pladser er fordelt til forskellige behov.
Der spørges om 40 pladser er tilstrækkeligt, det kan ikke vurdere p.t. Når Lynghuset er oppe i drift igen, kommer der yderligere 12 pladser.
Der vil blive mangel på plejehjemspladser i fremtiden i Odsherred Kommune.
Der afventes fortsat information om den nye Ældrelov.
Der nedsættes en arbejdsgruppe vedr. Pårørende politik. Ældrerådet bliver inviteret til at deltage i en referencegruppe.
Der er uklarhed om de kommende Plejehjemsråd, hvad er status? Rasmus vender tilbage med materiale til valget.
Ældrerådet oplyser, at flere medlemmer har modtaget bekymringshenvendelser fra borgere, vedr. ældre i eget hjem. De har også hørt om borgere, der ikke har modtaget den hjælp, som er aftalt.
Kommunen er blevet bekendt med i forbindelse med udførelse af APV i borgers hjem, at tonen har været hård og der manglet empati for borger og pårørende
Rasmus orienterer, at Odsherred Kommune er udfordret, fordi der mangler personale og det er svært at rekruttere. Der er en profileringskampagne under udarbejdelse for at skabe opmærksomhed på Kommunen.
November 2025 vil der være valg til Ældrerådet. Der nedsættes et valgudvalg, foreløbig med formand og næstformand, som sammen med administrationen vil planlægge kampagne.
Borgerrådgiver Louise Hare fortalte om året der er gået. Læs hendes rapport her.
To hjemmesygeplejersker var på besøg og fortalte om det store arbejde, de udfører hos ældre borgere.