Coverbillede til budget 2024 artikel
28.08.2023

Odsherred Kommune holder borgermøde om budgetforslaget for 2024

Stil spørgsmål til budgetforslaget for 2024 og få mere viden om indholdet af budgettet på borgermødet onsdag den 7. september 2023 kl. 18.30 i Byrådssalen på Odsherred Rådhus i Højby - eller via Facebook.

Mødet sendes live via KommuneTV samt optages, så det kan ses efterfølgende. Link til mødet vil komme til at fremgå af kommunens hjemmeside og Facebookside. Der er også mulighed for fremmøde i byrådssalen. Her er dog begrænset antal pladser (ca. 25), og de tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Du kan også stille spørgsmål via Borgernet Odsherred.

Kommunaldirektør Claus Steen Madsen er ordstyrer gennem mødet.

Borgerbudgetmøde den 7. september 2023 kl. 18.30

1. Velkomst og aftenens program v/borgmester Karina Vincentz (5 min.)

2. Kort om budgetforudsætninger for 2024 v/kommunaldirektør Claus Steen Madsen (5 min.)

3. Politisk runde – præsentation efter partistørrelse (5-7 min. pr. parti)

  • Socialdemokratiet
  • Venstre
  • Nyt Odsherred
  • Dansk Folkeparti
  • Radikale Venstre
  • Socialistisk Folkeparti
  • Det Konservative Folkeparti
  • Enhedslisten
  • Frit Borgerligt Fællesskab
  • Danmarksdemokraterne

4. Spørgsmål fra borgere salen og via Facebook (45 min.)

5. Afslutning v/borgmester Karina Vincentz (5 min.)