Solvognens fundsted på en mark i Odsherred
31.05.2024

Offentlig høring for en lokalplan for Solvognens Fundsted

Byrådet har den 28. maj 2024 godkendt forslaget til lokalplan 2021-12 samt tilhørende kommuneplantillæg, med henblik på 4 ugers offentlig høring.

Den endelige lokalplan og tillægget til kommuneplanen kan læses på den digitale platform.

Offentlig høring

Lokalplanforslaget er i offentlig høring fra den 30. maj til den 27. juni.

Der kan afgives et høringssvar ved at gå ind på linket ovenfor. Høringssvar bliver forelagt politisk og kan bidrage til justeringer og ændringer i planen.  

Hvad er en lokalplan

En lokalplan er juridisk bindende for borgerne og regulerer, hvordan et område må anvendes og indrettes fremover. Der er ikke handlepligt på en lokalplan. En lokalplan består af en redegørelse for efterfølgende bestemmelser for områdets anvendelse og indretning.

Lokalplanen for Solvognens Fundsted

Lokalplanen giver mulighed for etablering af yderlige faciliteter i området. Det drejer sig om etablering af en formidlingsstation/infopunkt med en mindre butik til servering af områdets gæster samt toiletter, borde, bænke, shelters og teltplads i tilknytning til Istidsruten.

I delområde 3 er der mulighed for at bygge en butik op til 150m2. Dog er der stillet krav til, at der skal laves et tillæg til lokalplanen når bygningen er færdigtegnet for at sørge for, at bebyggelsen passer ind i landskabet og hvor det er vigtigt at Byrådet tager stilling til synligheden fra Rute 21.

Miljøvurdering

Plangrundlaget er blevet vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Byrådet har truffet afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering, jf. lovens § 10. Begrundelsen er, at planerne ikke skønnes at have en væsentlig miljømæssig negativ indvirkning på området eller det omgivende miljø.

Klagevejledning

Du klager via Klageportalen. Skriv ”Klage til planklagenævnet” i søgefeltet på forsiden af www.borger.dk. Log på med MitID.

Odsherred Kommune modtager afgørelsen fra Planklagenævnet. Det koster 900 kr. i gebyr at klage, som du kan betale med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet tager sig kun af klager, som er kommet via Klageportalen.

Kontakt

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Afdeling for Plan- og Boligudvikling på mailadressen plan@odsherred.dk.