Nykøbing Svømmehal
11.01.2023

Opdatering om Legionella-fund i Nykøbing Sj svømmehal

Kort opdatering om situationen i Nykøbing Sj svømmehal

Odsherred Kommune har i dag været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen anbefaler, at de borgere, der oplever symptomer skal kontakte deres egen læge, og her oplyse at de har været i svømmehallen. De oplyser at inkubationstiden er 2-10 dage.

Symptomer på Legionærsyge er: ”De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyrer. Sygdommen er i de fleste tilfælde meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus".

Vi vil endvidere orientere områdets læger om fundet af Legionella i Nykøbing Sj svømmehal, så de kan være opmærksomme på henvendelsen fra borgere.

Teknologisk Institut kommer i morgen torsdag den 12. januar 2023 og gennemgår anlægget i Nykøbing for at finde årsag samt anvise håndtering af rensning etc. Der er desuden for en sikkerheds skyld bestilt prøver af de øvrige svømme- og idrætshaller.