
29.06.2023
Ophævelse af afbrændingsforbud gældende Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner
Vestsjællands Brandvæsen ophæver afbrændingsforbuddet for Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner, det træder i kraft fra 30. juni 2023 kl. 08:00.
Det er nu igen tilladt:
- At bruge kulgrill
- At bruge grill udenfor egen/privat grund med beboelse
- At ryge i naturen
- At tænde bål og bruge åben ild udendørs
- At bruge apparater og genstande, der skaber gnister, gløder eller flammer udendørs
Vestsjællands Brandvæsen vil stadig anbefale at man udviser forsigtighed med brug af åben ild i naturen da det stadig kan være tørt.
Det er som altid aldrig lovligt at afbrænde haveaffald, andet end Sankthansaften.
Der henvises til Vestsjællands Brandvæsens hjemmeside.