Grafik for Planstrategi 2023 høring
07.09.2023

Planstrategi 2023 er nu sendt i offentlig høring

På byrådsmødet 5. september 2023 besluttede byrådet at sende Udkast til Planstrategi 2023 i 8 ugers offentlig høring

En kommunal Planstrategi er en del af den egentlige Kommuneplan, og peger på de langsigtede udviklingsbehov og muligheder, som den enkelte kommune skal planlægge indenfor.

Med strategien beslutter byrådet, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Strategien følges op af den egentlige revision af kommuneplanen, som skal følge planstrategiens revisionsbeslutning. Derfor er planstrategien et redskab til at skabe klar sammenhæng mellem politiske ønsker, mål og prioriteringer på den ene side, og den daglige arbejdsindsats på den anden side. Planstrategien er et uformelt dokument, der benyttes til at sætte retning for den videre planlægning.

Byrådet i Odsherred Kommune skal vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert 4. år. Byrådet sendte den 5. september 2023 Udkast til Planstrategi 2023 i 8 ugers offentlig høring.

Du skal derfor sende dit høringssvar til plan@odsherred.dk senest den 3. november 2023.

Siden Planstrategi 2020 har byrådet gennemført rigtig meget strategisk arbejde, der skal indarbejdes i den kommende kommuneplan. Derfor har hovedformålet med Planstrategi 2023 været at sikre at de retninger og initiativer, der allerede er sat i gang med de politikker og planer, der er udarbejdet siden sidst, indarbejdes i kommuneplanen. Økonomiudvalget og byrådet har drøftet sammenhængen mellem de strategiske beslutninger der allerede er taget og destilleret det ned til 3 temaer, hvor der behov for at sikre kursen og evt. justere kommuneplanen. De 3 temaer er:

Samtidig har vi to tværgående emner som vi ønsker at tage udgangspunkt i hver gang vi udvikler eller planlægger i Odsherred Kommune. De to emner er er:

Fokus har været på at de strategiske pejlemærker, skal sikres i det daglige arbejde så kommunen fortsat skaber værdi i borgernes hverdag.

Planstrategi 2023 peger på en række konkrete projekter. Der er 5 forslag til mulige kystprojekter til ansøge om at få en forsøgstilladelse til kyst- og naturturisme og en projekt med omplacering af sommerhusområde indenfor kystnærhedszonen.

Du kan læse nærmere om projekterne i Udkast til Planstrategi 2023 under afsnittet Strategi for udvikling.

Hele Udkast til Planstrategi 2023 kan findes på odsherred.dk/planstrategi

Vil du videre mere om og få yderligere indflydelse på Planstrategien?

Byrådet afholder den 20. september 2023 borgermøde i anledning af at udkast til Planstrategi 2023 er sendt i offentlig høring.

Borgermødet er delt i to. Første del er en introduktion til udkast til Planstrategi 2023 i sin helhed. Anden del er en drøftelse af kystprojekter og nyt sommerhusområde.

Den 20. september 2023 kl. 17-19

Asnæs Skole, fællesrum C17

Stadionvej 6

4550 Asnæs

Program

  • 17:00 Velkommen
  • 17:05 Introduktion til Planstrategi 2023
  • 17:20 Spørgsmål til Planstrategi 2023
  • 17:45 Pause
  • 18:00 Velkomst til anden del af borgermøde ang. kystprojekter og nyt sommerhusområde
  • 18:05 Præsentation af mulighederne med forsøgsprojekter og omplacering af sommerhusområde
  • 18:20 Spørgsmål og debat om forsøgsprojekter samt sommerhusområde
  • 18:55 Afrunding tak for i dag - og husk at send høringssvar

Tilmelding til borgermødet skal ske senest 17. september 2023 på plan@odsherred.dk